Kronprins Frederik gør det. Dét, som mange aktive danskere drømmer om. Deltager i Vasaløbet, eller Vasaloppet, som svenskerne kalder det. Men faktisk får op til 800 danskere efterhånden pulsen op i det klassiske og hårde 90-kilometers langrendsløb. Spørgsmålet er, hvordan man bedst kommer i form til det, for rulleski i Danmark kan ikke alene gøre det. Visit Sweden viser her vejen mod Vasaløbet.
For første gang nogensinde afholdes worldcup’en i langrend i Ulricehamn i Sydsverige, hvilket betyder, at worldcup’en kommer meget tæt på Danmark. Krævende skiløb og en rigtig folkefest med aktiviteter for store og små gør den store langrendskonkurrence til en komplet begivenhed, man kan gøre til omdrejningspunktet for et weekendophold. Worldcup’en finder sted den 21. – 22. januar, 2017.