Skip to main content

Fra pisten til pejsen på ingen tid

Pressemeddelelse   •   Jan 22, 2019 11:00 CET

Ski-in ski-out er især vigtigt for danskerne, når de skal vælge deres skiferiedestination. Foto: Kläppen

Alt bliver bare lettere, når man bor lige ved pisten. Når det ikke tager mere end blot et par minutter at komme fra pist til pejs ved tusmørketid, og man hurtigt kan lægge de trætte ben op i sofaen. Det sparer også tid, for man er fri for skibusser eller at pakke alt udstyr ind i bagagerummet af bilen samt lange maratontraveture, og de fleste skiløbere og snowboardere vil gerne slippe for den anstrengende tur med grejet på skulderen.

Mange – og især dem med børn eller børnebørn – vil rigtigt gerne bo tæt på pisten, når de er på skiferie. Således tilkendegiver knap halvdelen (48 %) af alle skirejsende, at ski-in ski-out er af stor eller afgørende betydning for deres valg af skisportssted, og blandt dem, der tager på ski med børn eller børnebørn, er ski-in ski-out af stor eller afgørende betydning for hele 58 %’s valg af skisportssted. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Visit Sweden.

”Ski-in ski-out er forbundet med luksus, fordi pister og liftsystemer lynhurtigt kan nås fra hytten, og man har den flotte udsigt til pisterne og naturen direkte udenfor vinduet. Det er også praktisk og fleksibelt, ikke mindst for dem, der rejser med børn eller børnebørn. I Sverige er størstedelen af indkvarteringen lige ved pisten, så her er gode muligheder for at komme ud på pisterne lige fra døren, og også fleksibelt for dem, der måske har et lidt forskelligt tempo i familien”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Ingen busser, ingen maratontraveture i skistøvler, ingen ømme skuldre af at slæbe på grejet og ingen overtrætte børn, der bare ikke kan mere. De pistenære indkvarteringsmuligheder er kommet for at blive.

Et godt eksempel på årets ski-in ski-out nyheder i Sverige findes i hjertet af Kläppen Ski Resort, som åbner et nyt, luksuriøst indkvarteringsområde ved navn Gullbrändan Ski klods op ad pisten. Her bliver der tale om lækre, veludstyrede lejligheder. I Branäs kommer denne sæson helt nybyggede Soltorget, som tæller 55 lejligheder, der ligger midt på pisten. Med parkeringshus, købmand, sportsforretning, café/hytte og skirum fem meter fra pisten og liften. Den optimale ’ski-in ski-out’ model. Vemdalen er i forvejen en skidestination, hvor ski-in ski-out indkvarteringsmulighederne er talrige, men nu investeres yderligere 90 millioner SEK.

Guide over god ski-in ski-out i Sverige

Ny og luksuriøs ski-in ski-out i Kläppen i Sälen

Lige i hjertet af Kläppen Ski Resort ligger det nye indkvarteringsområde ved navn Gullbrändan Ski, som opføres klods op ad pisten og giver et af Sveriges i forvejen allerhurtigst voksende skisportssteder et kæmpe plus mere. Målet med Gullbrändan Ski er at skabe et miljø, hvor der er fokus på hyggen. Den nye indkvartering vil kunne tage imod gæster året rundt.

Her bliver lejligheder i forskellige størrelser på mellem 66 - 87 m2 fordelt over veludstyret køkken og stue med åben planløsning, brændeovn, tv, WIFI og udgang til altan/balkon. Der er 6-8 senge fordelt på tre/fire soveværelser. Gode badeværelser og tilmed sauna i nogle af dem. Herudover bliver der vaskemaskine og tørretumbler samt naturligvis sted til skiopbevaring.

Stedet vil herudover byde på barer, restauranter, caféer, konferencefaciliteter, fitnesscenter, spa og sauna samt parkeringsplads. Der bliver også et supermarked og en skibutik samt en legeplads i nærområdet. Alt dette inden for et område med maksimal gåafstand på 115 meter. På Tranantorget, som ligger et stenkast fra Gullbrändan, er der også planlagt udvidelser som flere restauranter, caféer, afterski-hygge, butik og et aktivitetshus.

Branäs i Värmland: Nabo med bakkerne

Alle ferieboliger i børnevenlige Branäs ligger i ski-in ski-out-afstand til pisterne. Her kan man parkere bilen og slet ikke sætte nøglen i tændingen i løbet af skiferien. Selv når man køber ind, kan man tage liften til købmanden ligesom i filmen Sällskapsresan. I Branäs kommer denne sæson helt nybyggede Soltorget, som tæller 55 lejligheder, der ligger midt på pisten. Med parkeringshus, købmand, sportsforretning, café/hytte og skirum fem meter fra pisten og liften. Den optimale ’ski-in ski-out’ model.

’Hjorten’ er yderligere en helt ny indkvartering, der ligger naturskønt og centralt midt på Branäsbjerget. Der er tale om store, hyggelige og veludstyrede bjælkehytter med en fabelagtig udsigt. Mattestorp Village, ligeledes i Branäs, har tilføjet moderne, smagfulde sten- og træhuse beliggende midt på pisten, et stenkast fra lifter og skiløb. Der er heller ikke langt til skiskole, skiudlejning, sportsbutik og købmand.

Vemdalen med investeringer for 90 millioner SEK

Størstedelen af indkvarteringsstederne i Vemdalen er i forvejen ski-in ski-out, men de investerer stadig stort. I Klövsjö, som er en del af Vemdalen, investerer de hele 90 millioner SEK i Hotel Klövsjöfjäll, der giver 3700 m2, som fordeler sig over fem etager. Den nye bygning vil omfatte 38 dobbeltværelser, en ny restaurant og en butik. Det første spadestik er taget, og projektet er helt klart i marts 2020.

Herudover indvies til juleferien 12 nye, rummelige 8-sengs lejligheder på Björnrike Torg.

Det er kun første etape af en udbygning. I bunden af det nye lejlighedskompleks er der også en skiudlejningsbutik, som åbnede sidste år. Den følgende fase af udbygningen af torvet indeholder flere nye boliger, restauranter og butikker.

Stöten i Sälen med et nyrenoveret Skidtorget

For Stöten er det vigtigt, at man som gæst ikke udelukkende nyder et fantastisk skiløb, sjove aktiviteter og god mad men også har adgang til hyggelige og pistnære boliger, som giver den rigtige skiferiefølelse. Derfor har de frem mod denne sæson blandt andet renoveret en stor del af Varglyans Våningar (Varglyans lejligheder), som er den perfekte indkvartering til større familier og selskaber. Lejlighederne ligger ved siden af Skidtorget medgrillhytter, Älvans Restaurang & Café og en af Sveriges bedste pister - Älvan. Med sine 48 pister har Stöten et virkeligt stærkt alpin-område, og er man til det vildere skiløb, bør man prøve kræfter med Älvan, der med sin hældning på 47 grader er Sälens stejleste.

Idre Fjäll er ren ski-in ski-out

Så godt som alle overnatningssteder er ski in, ski out i populære Idre Fjäll.

En mindre nyhed er, at Idre Ski Apartments har nyrenoveret deres lejligheder, som har op til fire værelser og en rigtig god beliggenhed i hjertet af Idre Fjäll. Her er tale om moderne og komfortabel indkvartering tæt på restauranter, aktivitetscenter, butikker og forlystelser. Afstanden til nærmeste piste er ca. 200 meter.

Lofsdalen med ski-in ski-out til lækker langrend

Lofsdalen, som netop har afsluttet en større udbygning af hele skiområdet, er også med på tendensen med ski-in ski-out. Tre nye huse på pisten med meget lækre nye lejligheder åbnede sidste år. De er store og veludstyrede med stor sans for detaljen, og alle ønskelige faciliteter findes her. De tre nye huse ligger i Lofsfotens Stugby lige ved siden af mellemliften og alpine pister men også med langrendssporet Östan som nabo.

Valfjället: Drömbyn med 30 meter til hovedliften

Valfjället i Värmland har en af regionens højeste faldhøjder og masser af varieret skiløb med 12 nedfarter, funpark, skicross og langrend. Indkvarteringen Drömbyn Valfjället ligger et stenkast fra både skibutikker, restauranter og pister. Her kan man klikke skiene på, lige når man træder ud ad hoveddøren. Fra Drömbyn til hovedliften er der kun 30 meter. Ski-in ski-out giver mere tid på pisterne, og for yderligere at optimere tiden, tilbyder Drömbyn deres gæster at bestille skiudstyr og liftkort til den kommende skiferie hjemmefra. Skigæsterne slipper så for køer i skibutikkerne, for alt står klar i hytten ved ankomst eller i skirummet, der ligger lige ved siden af Drömbyn.

Om YouGov-undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2410 CAWI-interview med et nationalt repræsentativt udsnit af danskere i alderen

20-70 år, hvoraf de 523 tilhører målgruppen af personer, som har været på skiferie inden for de seneste 3 år og/eller skal på skiferie i den kommende sæson.

Undersøgelsen er gennemført i perioden d. 26. september - 1. oktober 2018.

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB.