Skip to main content

Skærgårdssejlads genopstår efter 50 år

Pressemeddelelse   •   Jun 15, 2015 10:54 CEST

Foto: Kulturbåtarna

72 timers sanselighed til søs i Vestsverige

I 1965 lagde sejlskibet S/S Göteborg, som sejlede mellem Göteborg og Strömstad, til kaj for sidste gang. Eller – dét troede man. For her i år løsner man atter fortøjningerne til det, der vil blive en smuk skærgårdstur på samme rute, og mange udenlandske rejseselskaber har allerede ytret interesse. Skærgårdssejlturene vil hermed være genoplivet til glæde for dem, der ønsker en naturskøn skærgårdsferie i Vestsverige.

Granit i alskens grå og rosa nuancer, fiskestimer på tur i det blågrønne hav, - og en lyseblå himmel oven over. Skærgårdssejlruten mellem Göteborg og Strömstad går mellem skær, holme, øer og fiskeområder i det smukke Bohuslän, og i løbet af de tre dage, turen varer, vil man have første parket til det hele. Ombord på en 100 år gammel træskonnert får gæsterne en ægte, naturskøn og afslappende tur med gode muligheder for at se ikke bare livet til havs men også interessante ting på landjorden, når der lægges til kaj, bl.a. krimiforfatteren Läckbergs smukke ø, Fjällbacka, og kunstmuseer, gode restauranter samt lokale særpræg og seværdigheder. Også Ingrid Bergman udstillingen på Strandverket i Marstrand er et besøg værd.

S/S Göteborg sejlede den samme rute fra 1891 til 1965, og siden da har ingen skærgårdsbåd besejlet den. En sådan tur tog dengang 12 timer, og det er de timer, der nu konverteres til et tredages skærgårdskrydstogt. Det er M/S Nye Skärgården, som skal besejle ruten, og den havde sin jomfrusejlads i 1915, hvorved den har 100-års jubilæum i år. Hun sejlede de første 80 år i skærgården og de seneste 20 år på Vättern.

”Det er en stor glæde, at Västkustlinjen genopliver sejlruten mellem Göteborg og Strömstad i et tredages skærgårdskrydstogt, for turen er umanérligt smuk, og turen foregår på en fantastisk smuk historisk skonnert. Mange udenlandske rejseselskaber har vist interesse for turen, da ruten er en god og anderledes nyhed i skærgården. Der er også mange fine ting, man kan opleve på landjorden undervejs om svensk kunst, kultur og natur, og det gør kun turen virkelig attraktiv”, siger Anna Kron Boysen, PR-manager hos VisitSweden.

Skærgårdskrydstogtet sejler over sommeren fra den 5. til den 31. juli 2015, og der er afgang dagligt. Ruten går fra ”Maritiman” ved Packhuskajen i Göteborg til Strömstad (se specifik sejlrute længere nede) og retur igen. Gæsterne sover ikke om bord på træskonnerten men på udvalgte små hoteller på land. Man bestemmer selv, om man sejler med i én, to eller tre dage, for der er mulighed for at tage bus til og fra overnatningshavnen hver dag. Skærgårdskrydstogtet er også muligt at booke forår og efterår.

Dagsprogram:

Dag 1: Göteborg – Marstrand – Skärhamn – Lysekil

Dag 2: Lysekil – Smögen – Fjällbacka – Grebbestad

Dag 3: Grebbestad – Koster - Strömstad

Og så sejler træskonnerten retur ad samme rute.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/products/192212/Svenska-Vastkustlinjen/

Skærgårdskrydstogtet er et perfekt udgangspunkt for at opleve Skærgården nord for Göteborg og se de hyggelige skærgårdsbyer, som området har at byde på:

Guide til skærgården i Vestsverige

Marstrand

Besøg Strandverket, som har en Ingrid Bergman udstillingen (6. juni – 27. september 2015) og en permanent skulptursamling. Bygningen, som Strandverket ligger i, er en seværdighed i sig selv, da den har en historie, som strækker sig tilbage fra midten af 1800-tallet. Der er herudover en smuk udsigt fra Carlstens fæstning. Man kan også lægge vejen forbi Fika Bergs konditori, shoppe eller vandre rundt på øen.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/marstrand/

Skärhamn

Her ligger Nordiska Akvarellmuseet - Museet blev indviet i år 2000, og det var de danske arkitekter, Niels Bruun og Henrik Corfitsen, som tegnede bygningen. Siden museets åbning har de haft udstillinger i verdensklasse, bl.a. med Salvador Dali, Bill Viola og Louise Bourgeois. Det er et kunstmuseum, som er blevet et mødested for kunst, natur og kultur, og i 2010 blev Nordiska Akvarellmuseet udnævnt til at være Årets Museum. At spise frokost på Vatten Gourmet & Cafe, som ligger i Nordiska Akvarellmuseet og bade med hoppetårn, etc. er sideaktiviteter, små og store godt kan lide.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/products/50664/Nordiska-Akvarellmuseet/

Lysekil og Fiskebäckskil

Strandflickorna anbefales for overnatning, men start med at spise middag på Norra Hamnen 5 og smag på Västsveriges gastronomiske formåen med fuld havudsigt. Efter maden kan man tage en aftengåtur på de rosafarvede granitklipper ved Stångehuvud.
Man kan også se Fiskebäckskil ved at tage båden derover, overnatte på Gullmarsstrand, lade smagsløgene forsøge sig ud i Västsveriges gastronomi og øl på Brygghuset eller Gullmarstrand. Toppet med en aftengåtur i det charmerende Fiskebäckskil.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/lysekil/

http://www.vastsverige.com/sv/lysekil/products/112231/Fiskebackskil-pa-Skafto/

Smögen

Her skal man gå en tur på Smögen mole, spise en frokost på Skärets Krog med den bedste placering på broen eller nyde skaldyr på Göstas Fiskekrog og slutteligt fotografere de farverige bådhuse længst væk på broen.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/products/121505/Smogen/

Fjällbacka

Få lidt at spise eller drikke på hotel Bryggan i Fjällbacka havn, prøv en guidet tur med Kustguiden, gå op på Vetteberget og nyd udsigten eller besøg mordstederne fra Läckbergs krimier, fx kirkegården, Kungsklyftan og havneområdet.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/products/121755/Fjallbacka/

http://www.vastsverige.com/sv/products/159285/Mordvandring-i-Camilla-Lackbergs-Fjallbacka/

Grebbestad

Overnatningen skal ske på på Tanumstrand, hvor man også kan låne cykler for at tage ned til havnen, spise østers i Sveriges østersby no. 1 på Grebys Fisk och Skaldjurs Restaurang eller spise middag på Telegrafen.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/products/121659/Grebbestad/

Kosteröarna

Sveriges vestligst beliggende og beboede ø i den ydre skærgård (i det nordlige Bohuslän), hvor man har alt, man kan forestille sig til en vellykket skærgårdsoplevelse. Kosteröarna er ideelt til vandre- og cykelture, da det er en bilfri ø. Kosteröarna er omgivet af Sveriges første marine nationalpark. På Naturum Kosterhavet, som er et informationscenter, får man gratis indsigt i flora og fauna i området. Naturum ligger på Ekenäs brygge på Sydkoster.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/stromstad/Kosteroarna/

Strömstad

I Strömstadområdet er der alle forudsætninger for et indholdsrigt ophold i det nordlige Bohuslän. Udover en indbydende skærgård og mulighed for aktive oplevelser er der meget at gå på opdagelse efter, hvad angår restauranter, shopping, kultur og ikke mindst interessante seværdigheder, der kan besøges året rundt.

Se mere her: http://www.vastsverige.com/sv/stromstad/

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt.