Pressemeddelelse -

Smag dig igennem Vestsverige på 48 timer: Vestsverige er de gode råvarers region

Vestsverige og Göteborg er de seneste år galopperet ind på den internationale gastroscene med et fornemt og smagfuldt eftertryk. Hele regionen – med Göteborg som spydspids – mestrer de lokale råvarer fra mark, skov og hav, ikke mindst skaldyrene, og Michelinrestauranter og andre spisesteder benytter i stor stil de fine ingredienser. Gode kokke og foodies går hånd i hånd om det velsmagende fokus.

Her guider VisitSweden til en weekend med det bedste af det bedste i Vestsverige fra gastro- og cocktailscenen. En af caféerne på turen er Nygren Café, som netop er valgt som det bedste fika-sted af White Guide. Og turen byder også på en cocktail hos verdensmesteren i netop cocktails, Dosa Ivanov.

”Man behøver ikke være foodie for at elske en gastro-tur rundt i Vestsverige, og kun få ved, hvor meget god mad og fine råvarer, regionen kan præstere. For de allerfleste mennesker handler dét at rejse meget om den mad, vi putter i munden, og de hyggelige oplevelser der er forbundet med restaurant- og cafébesøg, og Vestsverige kan virkelig få mundvandet til at løbe”, siger Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden.

Fredag: Få en cocktail hos verdensmesteren

17:00: Tjek ind på det firestjernede Clarion Hotel Post, som ligger overfor centralstationen. Hotellet kan prale af to gode restauranter, Vrå og Norda Bar og Grill og også med Post Bar, hvis drinks er Sveriges bedste. Det er i hvert fald Dosa Ivanov, der står bag bardisken, og han har modtaget prisen som den bedste bartender i Sverige i både 2014 og 2015, ligesom han i 2015 vandt titlen som Bartender of the Year i World Cocktail Championships!

Aftenen skal derfor skydes i gang med en af de vindende cocktails fra hans hånd i Post Bar på hotellet. Og herefter er det så blot at gå ombord i de spændende smagsoplevelser på enten Restaurant Vrå på hotellet, hvor madkonceptet er en fusion af japanske og svenske råvarer fra kysten, eller på en af de syv Michelin-restauranter i Göteborg. Vælg selv, om du ønsker det mere klassiske køkken som Thörnströms Kök eller Sjömagasinet eller et moderne eksempel på det nye nordiske køkken, som du finder for eksempel på restaurant Koka, Bhoga eller SK Mat & Människor.

Må det gerne være en anelse billigere, kan man snuppe restaurant Atelier, der har specialiseret sig i lokalt produceret mad og en enkel men lækker vinsmagningsmenu på 4 retter.

Se mere:

https://www.nordicchoicehotels.se/clarion/clarion-hotel-post/

http://www.restaurangvra.se/#hem

http://www.goteborg.com/en/michelin-restaurants/

http://www.goteborg.com/en/restaurant-atelier/

Lørdag: Højtryk på madfronten i Göteborg

Man skal ikke snyde sig selv for hotellets gode morgenmad, herefter er man klar til at fortsætte med at smage på byens godter.

10:00: Start ved Saluhallen med en selvguidet-madvandring og oplev Göteborgs torvehaller. Herefter kan man fortsætte ad Södra Larmgatan gennem Victoriapassagen og langs Vallgatan til Magasinsgatan. På Magasinsgatan torv har du flere foodtrucks og Da Matteo, som er et prisbelønnet kafferisteri samt café.

Fortsæt til Feskekörka (Fiskekirken), som er Göteborgs overdådige indendørs fiskemarked med et hav af friske fisk og skaldyr.

12:00: Frokosten skal spises på Restaurant Gabriel i Feskekörka. Et klassisk sted med de bedste fisk og skaldyr.

13:30: Oplev den gamle bydel, Haga, og snup eventuelt et billede - eller tag en bid - af Sveriges største kanelbolle på Café Husaren.

Hvis man vil på guidet madvandring er der det fra 13:00 – 16:00, som inviterer til, at man smager sig igennem byens mange lækkerier.

Kør til Läckö Slot (turen tager ca. 2 timer)

16:00: Tjek ind på Naturum Vänerskärgården - Victoriahuset.

Den dejlige Naturum Vänerskärgården – Victoriahuset – er en symbolsk gave til HKH Kronprinsesse Victoria på hendes 30-års fødselsdag. Stedet blev officielt åbnet af Kronprinsessen selv og hendes mand, Prins Daniel, i 2013. Bygningen er blevet kaldt en af Skandinaviens mest cool af avisen The Times og er hjemsted for hotel, en udstilling og en restaurant. De fine værelser er indrettet i en naturlig, afslappet stil med smuk udsigt over skov, slot og myriader af små øer i søen Vänern.

Se mere: http://naturum.lackoslott.se/Default.aspx

Tag på en guidet tur på Läckö Slot

Omgivet af en pragtfuld park rejser Läckö Slot sig majestætisk i al sin barokke pragt fra spidsen af et forbjerg, som peger ud i Vänern. Slottets 700 år gamle historie og de smukke og ulasteligt bevarede loftsmalerier, træskærerarbejder og parketgulve går tilbage til 1600-tallet og er noget, de allerfleste vil blive betaget af.

19:00: Middagen bør indtages på Hvita Hjorten, som er en restaurant i den lyse og luftige stueetage med en fantastisk udsigt over Läckö Slot og søen Vänern. Køkkenet henter sine råvarer fra det omkringliggende område, fra slotshaven, Vänerns fiskere, lokale landmænd og grøntsagsavlere. Stedet har vundet en pris for bæredygtig gastronomi i Sveriges prestigefyldte White Guide, hvor det også er rangeret i Masterclass-kategori.

Se mere:

http://www.goteborg.com/en/magasinsgatan/

http://restauranggabriel.com/

http://www.matvandringen.se/en-GB/g%C3%B6teborg-26317599

http://www.lackoslott.se/Default.aspx

http://naturum.lackoslott.se/cafe-restaurang.aspx

Søndag er kagedag

Søndagsmorgenmad på Victoriahuset.

9:30: Kør til Alingsås, som er alle kagers moder – eller byen, der simpelthen laver den bedste fika.

Alingsås – kagernes hovedstad - har en blomstrende cafékultur, som går langt tilbage i byens historie. Der er i øjeblikket omkring 30 caféer, hvoraf tre er med i White Guide.

Hvad er fika?

Fika er en stærk svensk tradition og samtidig en social institution. Man drikker kaffe og spiser gerne en kage til både morgen, middag og aften. Andre nationaliteter opfatter ofte denne fika-tradition som lidt eksotisk og ret usædvanlig. Det er en afslappet måde at tage en pause fra den daglige trummerum, både på job eller i fritiden, og det gør svenskerne dagligt.

11:00: Tag på en to-timers guidet "fika"-tur i kagebyen Alingsås.

Du vil besøge fem caféer, hvor du kommer til at smage nogle særligt udvalgte lækkerier, som typisk findes i traditionel svensk fika såsom kanelboller, småkager, lokalt produceret kaffe, hjemmelavet knækbrød, lokalt produceret ost og syltetøj og hjemmelavet chokoladetrøffel.

En af caféerne på turen er Nygren Café, som netop er valgt som det bedste fika-sted af White Guide. Den store finale på turen vil være en bid lækker prinsessekage.

Se mere: http://www.vastsverige.com/en/b/215720/Guided-fika-tours-in-Caf-Town-Alingsas/

13:00: Så er det ved at være tid til at vende hjemad, dette med krop og sjæl fuldstændigt fyldt op med de lækreste smagsoplevelser. 

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • vestsverige
  • fika
  • göteborg
  • sverige
  • restaurant
  • mad

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376