Pressemeddelelse -

Målrettet talentrekruttering styrker faglighed og karrieremuligheder

Foto: Vi har tid til at hjælpe hinanden og ser hinanden på tværs af alder og kompetencer, siger HR-direktør Niels Trolle Ørberg om campusmiljøet hos Visma Consulting A/S i Lyngby. Et eksempel er ”Tekniske Tirsdage”, der er to timers fagsessioner med en intern oplægsholder, der deler af sin viden og hvor kollegerne på stedet kan prøve kræfter med løsningen eller teknologierne i praksis.


Visma Consulting A/S med hovedkontor i Vidensbyen Lyngby-Taarbæk har et ambitiøst Graduate Program, der hurtigt gør studenter til konsulenter. Det er en ren vitaminindsprøjtning, mener HR-direktør Niels Trolle Ørberg.

Færre IT-specialister i markedet og mangel på IT-kompetencer giver erhvervslivet og det offentlige kamp til stregen, når Danmark skal fremtidssikres digitalt. Netop nu står samfundet foran en fornyelse af den digitale fireårsplan, der udløber i år. 27 organisationer inklusiv fagforbund, brancheforeninger og erhvervsforeninger har netop givet deres bud på input til den kommende strategi for 2016-2020.

Spørgsmålet er: Hvordan sikrer vi den nødvendige tilgang af viden og kompetencer til opgaveløsningen?

Det har Visma Consulting A/S i Lyngby et bud på. Her har man siden 2012 arbejdet målrettet på at rekruttere de bedste kandidater blandt andet fra naboen, Danmarks Tekniske Universitet, men også fra andre uddannel-sesinstitutioner. Guleroden for kandidaterne er et Graduate Program, der meget hurtigt sender de unge på opgaver i marken for både offentlige og private kunder.

I en tid med stigende knaphed på viden og kompetencer er det den rigtige vej at gå, og faktisk en ren vitamin-indsprøjtning for os, siger Niels Trolle Ørberg, der er HR-direktør i Visma Consulting A/S.

- Hvis vi ikke havde et stigende flow af nyuddannede kandidater, ville vi ikke stå så stærkt som vi gør i dag. De kandidater, som kommer ind i virksomheden via vores Graduate Program, tilfører os en masse ny energi og kreativ kompetencekraft, som er helt uundværlig for os. Programmet er et vigtigt element for at vi kan realisere vores vækststrategi, siger Niels Trolle Ørberg.

De digitale indfødte

Ud over et højt, fagligt niveau er de unge, der kommer direkte fra uddannelsesinstitutionerne i dag, kendeteg-net ved at være en del af den generation man populært sagt kalder "de digitale indfødte". De lever i et socialt og fagligt univers, der er helt anderledes end det var blot en enkelt generation tilbage. De er ekstremt målret-tede, selvstændigt arbejdende og løsningsorienterede, men de kræver også løbende feedback og ikke bare et klap på skulderen i ny og næ.

- Derfor passer de rigtig godt til en virksomhed som vores, hvor vi i udbredt grad arbejder i teams og pro-jektgrupper. Efter et introduktionsforløb bliver de direkte involveret i et projekt, der matcher deres kompe-tencer. Vi har for eksempel leveret it-løsninger til Patienterstatningen, der har givet smidigere arbejdsgan-ge og har reduceret sagsbehandlingstiden, ligesom vi har en løsning til fiskeribranchen, så man bl.a. kan gøre det administrative arbejde lettere for fiskerne og samtidig sikre mod overfiskeri. Kort fortalt, leverer vi standard- og kundetilpassede løsninger, software as a service og konsulentbistand. I praksis kommer man meget hurtigt fra student- til konsulentrollen og det tror jeg har appel til mange unge, der står på spring for at komme ud på IT-arbejdsmarkedet, siger Niels Trolle Ørberg.

Målrettet talentrekruttering

Visma Consulting har cirka 700 ansatte og er en division i den nordiske Visma-koncern med flere end 6.500 ansatte og en omsætning i 2014 på over 7 mia NOK. Graduate-programmet startede med et pilotprogram i Danmark i 2012, hvor man lagde ud med at ansætte 5 nyuddannede til det første forløb. I 2013 var det 7, i 2014 øgede man antallet til 11 og i år regner man med at komme op på 12 - 15.

I 2014 var omkring 15 % af medarbejderne i Lyngby rekrutteret direkte fra uddannelsesinstitutionerne og Niels Trolle Ørberg forventer, at det i løbet af 2015 vil være helt oppe på over 20 % af medarbejderne. Derfor gøres der løbende en særlig indsats for at tiltrække de bedste kandidater.

- Vores profil er superdygtige folk med en høj mental kapacitet, der gerne arbejder og udvikler sig sammen med andre. De elsker at løse komplekse problemstillinger, ligesom vi lægger megen vægt på kompeten-ceudvikling og videndeling på tværs af organisationen. Vi har et stærkt faggruppemiljø, hvor der også er plads til at specialisere sig i eksempelvis .net eller forskellige cloud-løsninger. Jeg ser det som et perfekt match mellem det de unge efterspørger, som er et trygt miljø med store, faglige udfordringer, og vores ønske om at udvikle og styrke fagligheden i hele virksomheden, siger Niels Trolle Ørberg.

Hands on på konkrete opgaver

Som et eksempel på en opgave Visma Consulting varetager er udviklingen, vedligehold og support af det fælles datagrundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Når sagsbehandlere i a-kasser og job-centre hjælper de ledige i job, arbejder de med data fra DFDG.

- Systemkomplekset indeholder store transaktionsdatabaser og et datavarehus med de mange informatio-ner omkring de ledige borgere i Danmark. Vi har blandt andet et Business Intelligence team, der med af-sæt i DFDG data kombineret med eksterne data understøtter beskæftigelsesindsatsen med målrettet in-formation til den ledige. Det er endnu et eksempel på, at vi på rigtig mange områder giver de unge kandi-dater chancen for at være med til at fremtidssikre Danmark digitalt, siger Niels Trolle Ørberg.

Faktaboks: Om Visma Consulting

I Visma Consulting arbejdes der året rundt med at digitalisere Danmark. Vismas mission er at hjælpe både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger for derigen-nem at bidrage til øget produktivitet og vækst.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • visma consulting

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028