Skip to main content

Polestar 1 kan nu forudbestilles i 18 lande

Pressemeddelelse   •   Mar 13, 2018 08:00 CET

Polestar er ny producent af el-biler med høj effekt, og virksomheden præsenterede for nylig sin første bil, Polestar 1, som det nu er muligt at forudbestille i 18 lande verden over inklusive Danmark. For øjeblikket er præsentationen af Polestar 1 i fuld gang på biludstillingen i Geneve.

Samtidig med at der åbnet for forudbestilling, er der etableret et nyt konfigurationsværktøj, der gør det muligt for interesserede kunder at få et indtryk af deres Polestar 1, inden de afgiver deres ordre.

”Siden afsløringen har over 7.000 personer udtrykt interesse for at eje en Polestar 1, og det er en stor opmuntring for os at se den passion, vores produkt bliver mødt med. Vi tager nu næste skridt hen imod at kunne levere denne smukke bil til vores første kunder,” siger Thomas Ingenlath, der er topchef i Polestar.

I forudbestillingsprocessen indgår et refunderbart depositum på 2.500 Euro, som sikrer kunden en plads i Polestar 1-køen.

Polestar 1 er en el-dreven hybrid GT coupé på 600 hk og med 1.000 Nm drejningsmoment. Den klarer 150 km på ren el, og det er verdens længste rækkevidde for en hybridbil.

Billeder og yderligere information: media.polestar.com.

Kontaktinformationer

Duncan Forrester, Public Relations and Communications

duncan.forrester@polestar.com

Brent Ellis, Public Relations and Communications, EMEA

brent.ellis@polestar.com

Sunnie Zhang, Public Relations and Communications, APAC

sunnie.zhang@polestar.com

John Paolo Canton, Public Relations and Communications, Americas

jp.canton@polestar.com

Om Polestar

Polestar er Volvo Car Group’s nye, brand for el-drevne biler. Polestar deler særlige teknologiske- og udviklingssynergier med Volvo og opnår som resultat af sin tilknytning til Volvo væsentlige stordriftsfordele. Disse synergieffekter muliggør design, udvikling og produktion af separat markedsførte el-biler med høj effekt.

Polestar indleder den nye æra med Polestar 1 – en el-drevet hybrid GT coupé på 600 hk, 1000 Nm og med en rækkevidde på 150 m på ren el, det længste for en hybridbil på verdensplan. Polestar 1 bliver produceret i begrænset antal. Fremover slutter Polestar 2 og Polestar 3 sig til produktprogrammet som fuldt batteri-elektriske biler. Disse vil blive produceret i højere antal.

Under Polestar Engineered mærket bygger Polestar S60 og V60 Polestar – 367 hk med over 250 udviklingsdetaljer udover Volvo’s standardprodukter. Virksomheden tilbyder også Polestar Engineered hardwareopdateringer til effektoptimering og motorsoftwareoptimering til eksisterende Volvo-produkter. 

Den første Volvo rullede af samlebåndet i Göteborg helt tilbage i 1927, og siden da har vi været i konstant fremgang og har undervejs udviklet nyskabelser, der har ændret verden. 

Vi er et globalt brand med produktion i Sverige, Belgien og Kina. Volvo Car Group producerer en serie biler af topkvalitet, der omfatter sedaner, stationcars, sportsvogne, cross country-biler og SUV'er.

Volvo Car Group (Volvo Cars) ejes af Zhejiang Geely Holding (Geely Holding) i Kina.