Gå til indhold
XC90 Recharged
XC90 Recharged

Pressemeddelelse -

Volvo Cars’ klimahandlingsplan godkendt af Science Based Targets Initiative

Volvo Cars har netop modtaget en tredjepartsgodkendelse af sin klimahandlingsplan, der er anset som en af de mest ambitiøse i bilindustrien.

Klimaplanen, der i hovedtræk går ud på at blive et klimaneutralt selskab senest i 2040, er nu videnskabeligt verificeret af Science Based Targets Initiative (SBTI), en nonprofit-organisation, der assisterer virksomheder i at nå målene i Parisaftalen. Ifølge SBTI er Volvo Cars’ klimaplan, som også inkluderer virksomhedens 2025-ambitioner, i tråd med kravene omkring de kulstofreduktionsniveauer, der skal opnås for at begrænse den globale opvarmning til under 2 ° C (sammenlignet med de førindustrielle niveauer). I sin valideringsproces specificerer SBTI, hvor meget og hvor hurtigt de enkelte virksomheder skal reducere deres drivhusgasemissioner for at imødekomme ambitionerne, som beskrevet i Parisaftalen.

”Som mobilitetsudbyder er vi en del af problemet med klimaforandringer, men vi kan også være en del af løsningen,” udtaler Hanna Fager, chef for Corporate Functions hos Volvo Cars. ”Vi har et ansvar for at handle. Derfor har kulstofreduktion absolut højeste prioritet i vores virksomhed. At få vores klimaambitioner valideret af SBTI giver os et værdifuld tilsagn om, at vi er på rette vej. ”

Volvo Cars’ ambitiøse klimaplan, der blev lanceret sidste år, beskriver Volvos ambitioner om at reducere kulstofemissioner på tværs af hele værdikæden på vejen mod målet om at blive klimaneutral inden år 2040. Planen går i hovedtræk ud på at tackle udstødningsemissioner gennem elektrificering. Desuden vil virksomheden tackle kulstofemissioner i sit produktionsnetværk, forsyningskæde og gennem genbrug af materialer.

Som et første håndgribeligt skridt i retning af sin vision for 2040, sigter virksomheden mod at reducere sit CO2-fodaftryk pr. bil med 40 procent inden 2025.

Planen inkluderer følgende ambitioner: en reduktion på 50 procent i udstødningsemissioner pr. bil; en reduktion på 25 procent pr. bil i driftsmæssig kulstofemission fra produktion og logistik; og en reduktion på 25 procent pr. bil i forsyningskædens kulstofemissioner.

Fremtiden er Elektrisk 

Volvo Cars var den første etablerede bilproducent, der forpligtede sig til total elektrificering og er stadig det eneste bilmærke, der tilbyder en plug-in hybrid-variant på hver enkelt model i sit program. Volvo Cars vil derudover introducere en række fuldelektriske modeller i løbet af de kommende år, hvor XC40 Recharge vil blive lanceret på det danske marked i løbet af foråret 2021.

Salget af plug-in hybridbiler udgjorde næsten en fjerdedel af det samlede salg i Europa i første halvdel af 2020. I denne periode var Volvo Cars det førende premium-mærke i Europa målt i salget af plug-in hybrider (kilde IHS Market Research).

Volvo Cars’ målsætning er, at inden 2025 skal det samlede salg bestå af 50 procent fuldt elektriske bilermens resten er hybrider.

Related links

Kategorier

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Relaterede events

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark