Pressemeddelelse -

Waoo og håndbold-podcasten ”Duften af Harpiks” med Niklas Landin i nyt samarbejde

Om få dage løber det danske herrelandshold på banen til EM i Sverige, og i år vil dette blive fulgt i en ny podcast med Niklas Landin og Jonas Landin i samarbejde med Waoo ved navn ”Duften af Harpiks”. Her kan man bl.a. helt eksklusivt få adgang bag om EM gennem Niklas Landins taledagbog, hvor der reflekteres over dagen, kampen og stemningen på både det private og det professionelle plan.

”Vi er enormt glade for at kunne samarbejde med de to Landin fætre i denne nye podcast, som i sin indtil nu korte levetid har haft et rigtig flot antal lyttere. Det er et led i vores strategi om at søge nye områder i forlængelse af vores kerneprodukter, som gør det muligt at tilbyde nye, innovative services og produkter til vores kunder – og her har vi i et stykke tid kigget på podcasts” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Udover dagbogsudsendelserne vil der også i en mere fortællende form udgives afsnit, som vil kredse om de mange anekdoter og minder, som spillerne har fra deres slutrunder. Her vil landsholdet blive genstandsfeltet, og lytteren tages på dokumentarisk vis ind bag den store mediebegivenhed, der findes ved et EM i håndbold.

”For os var det helt naturligt at have Waoo med som samarbejdspartner på vores podcast, og vi er glade for at have fået en så pålidelig og stærk partner med. Udover at Waoo allerede er dybt forankret i håndboldverdenen i form af sponsorater på både kvinde- og herre siden, er de som internet og TV-udbyder også med til at bringe håndbolden ind i danskernes stuer” siger Jonas Landin, Duften af Harpiks.

Duften af Harpiks laves af Radioteket, som er en nystartet podcast-udgiver skabt af Jonas Landin Ohnemus. Målet med podcasten ”Duften af Harpiks” er at sætte et nyt præg på sport-podcasts. Der vil være mulighed for fordybelse og tid til at fortælle de historier, der ikke er fortalt før for herigennem at hylde håndbolden og dens aktører. Første afsnit i forbindelse med EM udkommer den 8. januar.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • landin
  • håndbold
  • podcast

Bag Waoo står nogle af landets største, lokale fibernetselskaber, som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til vores danskerne. Vores størrelse og erfaring betyder, at vi kan tilbyde de mest innovative og fremtidssikrede løsninger – naturligvis til konkurrencedygtige priser.

Waoos produkter på internet, TV, streaming og telefoni leveres af det lokale fibernetselskab, som også står for rådgivning, installation, support og kundeservice.

Se mere på waoo.dk.

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt