Skip to main content

2017 bli´r SOLEIMA´s år !

Pressemeddelelse   •   Jan 06, 2017 08:00 CET

Soleima tager stilsikkert hul på 2017 ved at udsende sin nye elektroniske soul og funk inspirerede popsingle "Cracks" idag d. 6. januar.

Cracks ligger sig stilmæssigt i forlængelse af forrige single ‘Wasted’, og er herved med til at definere Soleima som eksperimenterende popkunstner, der særligt leger med de organiske elementer af den elektroniske popmusik. Singlen er produceret af John Calvert, der bl.a. også har produceret for den engelske singer-songwriter NAO, og tracket er efterfølgende mixet af ELOQ, der også er en del af trio-projektet AV AV AV.

Hør "Cracks" her : https://soleima.lnk.to/Cracks

Soleima fortæller om singlen:

“Cracks er en sang om håb. Håb for at der findes noget godt ude i fremtiden, lige meget hvor sort det nogengange kan se ud. Jeg er fyldt op til randen med tanker som disse for tiden, som så mange andre også er"

"Desperate lies just to hide, that is isn’t perfect

Playing strong but what is wrong, mirror show some respect

What about if it isn’t gonna fit

Everybody they are trying to be flawless

My room is not really dark cause there are cracks in the ceiling..”

("Cracks")

Det kommende forår vil hun udgive flere singler smukt doseret omkring første minialbumudgivelse der udkommer d. 28. april, samt spille en række koncerter henover året.

Sarah Mariegaard startede forrige år sit soloprojekt, hvor hun under kunstnernavnet Soleima begyndte at lege med forskellige producere i København, London og L.A. I starten troede Mariegaard egentlig at hun skulle skrive for andre og brugte den første del at karrieren med dette for øje. Men da Sarah mødte producerne Vera og Vasco blev hun, gennem det musik de lavede sammen, klar over at hun havde lyst til at udgive under eget navn.

Soleima er på alle måder sin egen med et stærkt D.I.Y.-gén, der placerer hende i popmusikkens yderkant med sin særegne og uimodståelige vokal som en forførende sirene i Odysseus´ univers, der samtidig sender et livsgivende lys igennem mørket. Og "Cracks" er starten på det, der meget vel kan gå hen og blive et af det kommende års store gennembrud !

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar