Skip to main content

AV AV AV definerer den elektroniske scene i 2017 !

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2016 07:58 CET

“About You” er første single fra Av Av Av’s nye udgivelse, og den allerede anerkendte og anmelderroste gruppe giver dermed en lille forsmag på, hvordan 2017 kommer til at lyde på den elektroniske scene.

“En tæppebankende nattelivseuforisme”

Sådan lød juryens maleriske beskrivelse, da de tidligere i år tildelte Av Av Av den prestigefyldte Steppeulv i kategorien ´Årets Producer´. Med Av Av Av får man ikke bare én men hele tre af danmarks bedste producere.

Allerede efter udgivelsen af den anmelderroste debut EP ”They Live” sidste år fik Av Av Av stor opmærksomhed både herhjemme og i udlandet med airplay på BBC´s Radio 1 og rosende ord fra superproduceren Diplo, der kaldte musikken for “Future Gospel”.

“Det var underligt, at vi gik fra at sidde og lege musik frem i et sommerhus til pludselig at kunne se på Snapchat, at Diplo og Skrillex sad og lyttede til vores EP i deres private jet,” fortæller gruppen.

Av Av Av’s første liveoptræden vidnede om stor kunstnerisk tyngde som liveact, da de spillede et fyldt DR Koncerthus op af stolene. Siden har de spillet til et udsolgt Club NME på KOKO i London, samt anmelderroste koncerter på internationale og danske festivaler; herunder By:Larm, Sonár Reykjavik/Stockholm/Copenhagen, Spot Festival, Roskilde Festival, Tinderbox, og Northside.

“Vores intention er at blive et af verdens bedste live acts indenfor de næste par år” siger bandet, der har brugt ekstraordinært mange resourcer på at tage live oplevelsen til et nyt niveau.

Den elektroniske trio har i den kommende tid slet heller ikke i sinde at træde på bremsen. I det nye år varsler de flere singler, en EP og et fuldt album, og spiller også udvalgte koncerter.

Allerede idag kan første skridt høres i form af singlen "About You" https://lnk.to/AVAVAVaboutyou

https://www.youtube.com/watch?v=PT-LVtJQqxc

Gruppens medlemmer August "ELOQ" Fenger, Anders "Unkwon" Dixen og Martin "Dj Er Du Dum Eller Hvad" Skovbjerg havde længe været venner og store fans af hinanden. På trods af deres forskelligheder som producere og individuelle projekter besluttede de sig for at mødes på tværs og lave musik sammen. Uden nogen forventninger og andet mål end at hygge sig, kørte de tre venner afsted til et afsidesliggende sommerhus ved Vesterhavet.

De tog afsted som venner og kom hjem som et band, og fortæller:

"Det at mødes på neutral grund langt væk fra byens forstyrrende elementer, var altafgørende i sammensmeltningen af vore fælles kerne, og vi har siden taget turen videre til isolation på Møn, i Sverige og andre steder mindst 10-12 gange for at være sammen og skabe noget unikt fra bunden".

Naturen og roen er blevet vigtige elementer i tilblivelsen af ny musik og venskabet er det, der driver projektet fremad.

At venskab er kernen i Av Av Av er helt særligt nærværende i tracket “About You”. Det blev til i en svær tid, hvor August og Anders satte de første spæde toner og skelettet til nummeret en dag i studiet. De sendte nummeret som en opmuntrende tanke til Martin, som den dag var på hospitalet hos sin mor, der kæmpede med et kræftforløb.

I den tilhørende musikvideo får man også et særligt indblik i venskabet og den energi musikken bliver lavet på - krydret med glimt fra flere hæsblæsende koncertår.

2017 ser ud til at blive endnu et år med beats der gør Av Av Av. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar