Skip to main content

AV AV AV i samarbejde med Anders Morgenthaler !

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2017 12:27 CET

Med den nye single "Habitat", der udkommer idag, tager AV AV AV næste skridt ind i 2017.

"ELOQ", "Unkwon" og "DJ.E.D.D.E.H." inspireres til at lave ny musik, når de placerer sig selv i isolerede omgivelser, hvor der er højt til himlen. Derfor har de også på den kommende EP valgt at gemme sig i sommerhuse langt væk fra storbyens larm. “Habitat”, som er deres andet udspil fra den kommende EP, dyrker akustiske elementer, der sammensmeltes med de elektroniske beats og klangflader. 

For at fuldende de akustiske elementer har de fået hjælp af ELOQ´s far Henrik Janson, der har komponeret og indspillet et strygerarrangement, der blender perfekt ind i nummeret. Hans CV tæller bl.a. navne som Pink, Take That, Backstreet Boys, og han har desuden stået for kompositionen til strygerne på Britney Spears hit "Toxic".

“Nummeret er blevet til gennem en stor rejse i lyd, og da Henrik Janson indspillede cello på det, vidste vi at nummeret var fuldent. Det er et nummer som vi alle er ekstremt stolte af, og helt klart et nummer som har vist os hvor vi er på vej hen med hele projektet AV AV AV”, udtaler trioen.

Videoen til "Habitat" er lavet af tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler, og om samarbejdet fortæller AV AV AV:

"Vi blev kontaktet af Anders Morgenthaler der var forelsket i vores musik, og havde lyst til at visualisere vores udtryk. Vi blev ekstremt beærede over at han havde lyst til at lave en musikvideo for os. Det er manden bag Danmarks måske flotteste video "Rocket Brothers”. Processen med videoen har taget næsten to år pga. af det store arbejde det har været at lave 3D animationerne. Og under processen har vi på sidelinien arbejdet med tracket. Vi følte at vi blev nødt til at gøre tracket endnu bedre hver gang vi så noget nyt fantastisk videomateriale fra Anders og hans hold. Så arbejdet med tracket og videoen har på en måde været med til at udvikle hinanden”.

Morgenthaler har tidligere instrueret filmen "I Am Here" med Kim Basinger i hovedrollen. En film der også har barnløshed som tema, som tilfældet er i videoen til "Habitat". Videoen har premiere torsdag d. 2. Februar.

Habitat er andet track fra AV AV AV’s EP "Everything Is True", der udsendes 10. marts sammen med næste single.

AV AV AV debuterede i 2015 med EP´en ”They Live” der fik stor opmærksomhed både herhjemme og i udlandet med airplay på BBC´s Radio 1 og rosende ord fra superproduceren Diplo, der kaldte musikken for “Future Gospel”. Deres første liveoptræden vidnede om stor kunstnerisk tyngde som liveact, da de spillede et fyldt DR Koncerthus op af stolene. Siden har de spillet til et udsolgt Club NME på KOKO i London, samt anmelderroste koncerter på internationale og danske festivaler; herunder By:Larm, Sonár Reykjavik/Stockholm/Copenhagen, Spot Festival, Roskilde Festival, Tinderbox, og Northside.

I år planlægges også en række koncerter, foreløbig offentliggjorte er By:Larm i Oslo i marts, Frost Festival i Kbh. d. 25. februar, samt Spot Festival i Århus i maj.

Hør "Habitat" her : https://warner.lnk.to/habitat

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar