Skip to main content

Björnskov - ny single - Lysår - ude nu

Pressemeddelelse   •   Feb 04, 2013 09:30 CET

Sangskriver og sanger Peter Björnskov sender ny single på gaden idag, og beskriver selv den smukke popsang således:

”Med min single Lysår træder vi et stykke dybere ind i sjælen og stiller det spørgsmål, som fylder mine tanker allermest i denne tid, nemlig "hvad er meningen med livet?" Et spørgsmål som de fleste nok har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt. Min konklusion på det spørgsmål må være at det er individuelt, hvad det er der vejer højest her i livet, og for mit vedkommende handler det om at elske og frygte at miste den person man føler man er sat i verden for at elske.”

Det univers man bliver trukket ind i, når man lytter til Lysår er i den grad inspireret af tekstens handling. Og den kan nok bedst beskrives som en svævende popsang med mørke og clubbede undertoner.

Til sangen er to kreative stor-talenter sat i sving med at lave en video, der på smukkeste vis kan matche sangens på en gang triste og smukke budskab. Animator Mikkel Aabenhuus Sloth og designer Mai Aabenhuus satte sig sammen for at skabe dette univers sammen med Peter Bjørnskov.

De forklarer:

”Det har været en fornøjelse at sætte billeder på sangen fordi dens budskab er så rent og enkelt, men bliver fortalt med et smukt billedsprog. Det handler helt konkret om en tabt kærlighed men man får lov til at bevæge sig mellem drøm og virkelighed og tid og sted. Derfor er sangen den perfekte klassiske popsang man kan lytte til i mange år frem og det kræver nogle enkle stilrene billeder der lægger vægt på æstetik og holder sig åbent til forskellige fortolkninger og følelser.”

Singlen er ude nu.

Se videoen her:http://www.youtube.com/watch?v=RaWCu_MSXQA

 

Lyt til Björnskovs første single En Anden her.

 

 

Peter Bjørnskov

Sanger og sangskriver født 1981 i Horsens. Bosat i Århus.

Feature på Ankerstjerne-singlen ”Nattog”.

Udkom singlen En anden sidste år.

Mikkel Aabenhuus Sloth

Er uddannet animator og arbejder også med vfx og compositing på film og reklamer.

Har sit eget firma som laver alt fra reklamer til film og musikvideoer.

www.tbonestudio.dk

Mai Aabenhuus

Er uddannet designteknolog og har arbejdet med grafik, musik, mode og kunst i forskellige samarbejder.

Arbejder nu som selvstændig freelance artist med art direction, grafik, illustrationer og produktudvikling.

http://goldenbluestudio.blogspot.dk

 

 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar