Skip to main content

GULDDRENG får hjælp af SKINZ !

Pressemeddelelse   •   Jan 27, 2017 10:23 CET

SKINZ der netop har udsendt sin nye single "Er Derude" spiller support for GULDDRENG på udvalgte koncerter !

Det er flg. datoer :

26. februar - Store Vega, Kbh.

27. februar - Train, Århus

28. februar - Train, Århus

02. marts - Posten, Odense

03. marts - Store Vega, Kbh.

Skinz har i løbet af sine 29 år allerede været på en lang rejse.

Han blev som lille sendt fra Somalia til Moskva, og har stadig ar efter mødet med en kold verden, hvor man blev set anderledes på. Efter et par år kom han til Danmark, og har siden boet 10-15 forskellige steder bl.a. på et børnehjem. Musikkens verden åbnede sig, dels da storesøsteren spillede en del R&B-navne for ham, især Aaliyah, TLC og Destiny´s Child, og dels da han som 17-årig flyttede hjemmefra og dyrkede hiphoppen med vennerne, heriblandt Wafande.

Siden Skinz var barn har han rimet løs, og de lyriske evner blev nu levet fuldt ud via musikken, ikke mindst sammen med vennen og produceren Hennedub, som han har lavet musik sammen med i 5 år; bl.a. EP´en "Byen Sover Aldrig". Hennedub har siden sat sig solidt på varme plads i producerstolen, hvor han har drejet på knapper for bl.a. Medina, Gilli, Christopher og nu arbejder han i L.A.

Skinz er i fuld gang i studiet i København. Den nye single er helt frisklavet, og hver dag vælter der nye toner ud af højttalerne i Nyhavn. hvor han laver tekster og musik sammen med produceren Sylvester.

Der er allerede planlagt udgivelser for 2017, og retningen er allerede udstukket med "Er Derude" ! Hør den her https://skinz.lnk.to/erderude

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar