Skip to main content

Kvindelig instruktør bag hypnotiserende og vovet ny video fra When Saints Go Machine

Pressemeddelelse   •   Jul 30, 2013 15:31 CEST

Den københavnske elektro-kvartet When Saints Go Machine kunne i går eftermiddags løfte sløret for deres helt nye video til seneste singleudspil "System of Unlimited Love", som tager en skarp visuel og kunstnerisk drejning. Til kombinationen af florlette og forfinede toner til tunge slæbende beats viser videoen synkron pole-dancing.


Bag videoen står bl.a. den kvindelige instruktør Nina Holmgren. Hun fortæller om visionen og ideen bag videoen:

"Ideen var helt fra starten at skabe en dansevideo for When Saints Go Machine til nummeret ”System of Unlimited Love”, som var tro mod nummerets atmosfære. Det gav mig lyst til at lave en video i et anderledes og surrealistisk miljø, hvor man som beskuer bliver trukket helt ind i et univers og bliver hypnotiseret og forført - på samme måde som man gør, når man lytter til System of Unlimited Love.

Der er noget meget stærkt og samtidig skrøbeligt ved pole-dancing. Her er det kvinden, som er seksuel og magtfuld. Det er en meget fysisk krævende aktivitet. Det er kun én af danserne i videoen som er professionel, de andre kvinder har bare taget en pole-dance lektion.

Pole-dancing bliver ofte associeret med stripklubber og mørke undergrund-miljøer, men over de seneste år er der sket en popularitetsstigning og det er nu udbredt både som fitness og performance art. Jeg tænkte, at det ville være interessant at portrættere det her miljø, hvor kvinder benytter pole-dancing, både som træningsmetode og til at udtrykke dem selv privat. Ved at tilføje en særlig lyssætning til dét, der basalt set bare er en træningstime, intensiveres dansen som kvindelig udtryksform og giver den en drømmende og surrealistisk følelse". 

Om sangen System of Unlimited Love siger frontmand Nikolaj Vonsild:

”Samfundet er konstrueret af menneskeskabte systemer, der skal optimere tilstrækkelighed og hjælpe os med at sameksistere. Men disse systemer bliver systemer drevet af tal frem for menneskelige værdier, som kærlighed, sympati og respekt, som mister deres magt i den menneskelige stadfæstelse. Enhver person med en nøgle til et hjørne af disse systemer bliver hans egen værste fjende – en mekanisk version af ham selv. I denne sang beskriver jeg forskellige situationer, hvor jeg har stødt på mennesker der i opretholdelsen af systemernes love har gjort det på bekostning af et andet menneskes velbefindende”.  

Boiler Room gig i London efterfulgt af en udsolgt koncert på Concrete, shows i New York og Berlin, anmelderoser fra store musikmedier som NME og Clash Magazine samt features på store internationale musikblogs som Spin, Pitchfork og Stereogum, toppet med en #1 på iTunes i releaseugen; alt sammen meget håndgribelige beviser på den magi When Saints Go Machine har spredt om sig, både i ind- og udland, med deres nye album ”Infinity Pool”. 

Bandets kan selvfølgelig opleves live på de mange festivaler hen over sommeren samt til deres DK-turné i oktober. Udover nedenstående koncerter spiller When Saints Go Machine også 9 koncerter i Tyskland og tager på Europa-turné i efteråret . 

Koncertperiode er:

10/10: Kolding, Pitstop

11/10: Århus, Voxhall

12/10: Aalborg, Studenterhuset

17/10: Odense, Posten

18/10: Kbh, Vega

19/10: Albertslund, Forbrændingen

1/11: Roskilde, Gimle


When Saints Go Machine kan selvfølgelig også opleves på sommerens mange festivaler:

3/8: Trailerpark festival, København

8/8: Skanderborg festival, Skanderborg

24/8: Wonderfestiwall, Rønne


Facts:
When Saints Go Machine er: Nikolaj Manuel Vonsild (vokal), Jonas Kenton (keyboards), Simon Muschinsky (keyboards) and Silas Moldenhawer (trommer)

Dannet i 2007
Udgav EP: When Saints Go Machine i 2008
Vandt P3 Guld Talentet i 2008
Udgav debutalbummet: Ten Makes a Face i 2009
Ten Makes a Face var på flere af ‘årets album’-listerne i 2009
Åbnede Orange Scene på Roskilde Festival 2010
Udgav Konkylie i 2011
Igen på flere af ‘årets album’-listerne i 2011
Vandt P3 Guld i 2012
Vandt Steppeulven for ”Årets Producer” i 2012
Vandt to Danish Music Awards for ”Årets Gruppe” og ”Årets Danske Producer

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar