Skip to main content

Parlophone Music i Norden, Sony, Spotify og Luger præsenterer Way Out West Hack Battle ‘Wowhack’

Pressemeddelelse   •   Jul 02, 2013 11:00 CEST

Parlophone Music i Norden er igen i år gået sammen med Sony, Spotify og promotion-teamet Luger om værtskabet for musiktiltaget “Wowhack”, som løber af stabelen ved dette års West Out West festival i Göteborg.

Som en del af dette års Way Out West festival vil dygtige digitale hjerner fra hele Europa mødes for at udveksle og skabe ideer, på baggrund af et brief med temaet ”Music Discovery”. Èn af de mest succesfulde ”hacks” fra sidste år resulterede i initiativet Lanyard, som samler alle ens koncert- og festivalminder. Den blev skabt af Retrofuzz teamet og blev senere omdannet til en fuldblods kommerciel platform: https://lanyard.fm/.

Paul Sonkamble, Head of EMI Nordics Innovation Lab, forklarer om konceptet: “Dét at være en del af et konkurrencedygtigt pladeselskab i 2013 kræver en dyb forståelse for den konstant foranderlige dynamik, som hver dag finder sted indenfor informationsteknologien. At støtte denne form for idéudveksling styrker ikke bare vores forretning – det er også en fantastisk mulighed for at identificere nye muligheder indenfor digital musik. Derudover er det også en unik mulighed for at danne nye relationer med de mennesker, som driver udviklingen fremad. Når man medtænker sidste års succes, var vi slet ikke været i tvivl om, at vi skulle være med igen”.

Tom Noble, Public Relations & Communications hos Spotify tilføjer: “For Spotify har det altid handlet om at skabe nye og tilgængelige musikløsninger og vi er altid på udkig efter innovative tiltag, som giver vores brugere en dybere musikoplevelse. Dette event er en enestående måde at opnå netop dét og vi er meget spændte på at se de resultater, der kommer ud af årets Wowhack.

Lugers grundlægger Patrick Fredriksson, kommenterer: “Way Out West er meget mere end blot en musikfestival. Det er en fejring af mennesker, kunst og glæde, og alt der kan kobles til dette. I og med at det digitale aspekt er blevet en integreret del af hverdagslivet, er det en helt naturlig udvikling for os også at medtage det i den kreative del af festivalen”.

Wowhack foregår mellem d. 6. og d. 8. august til Way Out West festivalen i Göteborg, Udviklere kan finde mere information og registrerer sig her: http://smarturl.it/wowhack

Links:

Website: http://www.wayoutwest.se

Facebook,: https://www.facebook.com/wayoutwestfestival

Twitter: https://twitter.com/wayoutwestgbg

#wowhack


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar