Skip to main content

Turboweekend søger lokale bands til Danmarks-turné

Pressemeddelelse   •   Jul 09, 2012 13:43 CEST

I 2011 modtog de en Danish Music Award som bedste koncert-navn og til efteråret kalder landevejen igen for album-aktuelle Turboweekend. En omfattende turné bringer dem rundt i Danmark og kvartetten vil invitere et lokalt band med på scenen som opvarmning.

Normalt er der tradition for at tage et tage ét opvarmningsband med på tour, men i stedet har Turboweekend valgt at møde både det lokale publikum og de lokale bands for at skabe en ekstra lokal dimension i koncerterne. Via platformen Local Heroes kan bands ansøge om at varme op for Turboweekend på deres spillested. Dermed får Turboweekend lejlighed for at både lytte til og spille med talenter fra det vækstlagsmiljø, som de selv tog afsæt i som musikglade barndomsvenner i 2006.

”Vi glæder os til at møde nye bands og mærke den energi, der er i miljøerne rundt om i landet. Vi vil gerne være med til at give de nye talenter en håndsrækning og hvis vi finder de rette bands, vil vi overveje at lade dem varme op ikke bare på det lokale spillested, men i hele regionen”,

fortæller forsanger Silas Bjerregaard, som altså åbner op for at bands kan få flere opvarmningsjobs for i deres lokalområde.

Når bands skal ansøge, sker det på facebook.com/localheroesdk, som er en online koncert-platform, der skal sikre bæredygtig markedsføring af koncerter til gavn for det lokale musikliv. Bands ansøger og deres venner stemmer. Dermed får publikum en direkte indflydelse på hvem der varmer op på deres lokale spillested.

”Det er vigtigt at bands er lokale, for det giver et unikt nærvær til koncerterne og det skal vi holde fast i. Så søg på jeres lokale sted”

lyder rådet fra Jes Hedegaard Knudsen fra Roland Scandinavia, som er en af partnerne bag projektet.

For yderligere info om Local Heroes kontakt venligst: presse@volume.dk

 

 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar