Skip to main content

Vinderen af Blachmans talentshow ”Mentor” klar med 1. single

Pressemeddelelse   •   Maj 09, 2014 10:00 CEST

16-årige Julie Bjerre, der sidste år vandt Blachmans talentshow Mentor, udsender 26. maj sin første single ”Zero”.

I kølvandet på Mentor-sejren har Julie brugt en masse tid i Medley Studios, hvor hun sammen med producer Søren Mikkelsen har fundet ind til kernen af sin lyd. Sangen ”Zero”, som er skrevet af Lise Cabble og den engelske sangskriver Tonino Speciale, var kærlighed ved første gennemlyt for Julie Bjerre. ”Det var virkelig vigtigt for mig, at min første single skulle være en relaterbar og indholdsrig sang. ”Zero” ramte mig lige i hjertet første gang, jeg hørte den. Det er en sang om den første store kærlighed og om at finde sit ståsted, når den pludselig er forbi. Det tror jeg rigtig mange på min alder kan genkende”, siger Julie Bjerre.

De seneste måneder har Julie, udover at passe 9. klasse, fokuseret rigtig meget på musikken og på at finde sig selv som artist. Hun har bl.a. arbejdet med flere producere, sangskrivere og haft vokal-coach. Men selvom der har været professionel støtte, har Julie også skulle finde sin egen retning og tage selvstændige beslutninger om sin musik.

”Jeg kan helt sikkert godt mærke en personlig udvikling. Jeg har mødt en masse dygtige mennesker, som har givet mig redskaber til selv at træffe beslutninger og det føles rigtig godt”, fortæller den unge sangerinde.

”Julie har i dén grad overrasket alle. Måden hun tog ejerskab på ”Zero” og personliggjorde den var imponerende for så ung en artist. Hun er topprofessionel, og man mærker tydeligt, hvor meget hun brænder for musikken. Det er en kæmpe fornøjelse af arbejde med Julie”, siger Kirstine Korsgaard, Product Manager for Julie Bjerre på Warner Music.

D. 29. maj kan Julie opleves i PopUp-Torsdag i TIVOLI, hvor hun bl.a. optræder med den nye single..

Følg Julie på facebook: https://www.facebook.com/pages/Julie-Bjerre-Mentor-2013/374418852685039?fref=ts


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar