Pressemeddelelse -

Køb den nye OnePlus 5T hos YouSee

Nyt samarbejde mellem YouSee og OnePlus betyder, at man allerede fra den 16. november kl. 18 kan forudbestille OnePlus 5T hos YouSee, mens selve salget starter den 21. november. Mobildirektør glæder sig over, at de mange danske OnePlus-fans nu også kan få telefonen hos YouSee.

Danskerne har i høj grad taget OnePlus-telefonerne til sig, og et nyt samarbejde mellem YouSee og OnePlus betyder, at de mange fans fra den 21. november kan købe den spritnye OnePlus 5T i alle YouSees butikker samt på yousee.dk.

”Jeg er meget begejstret for vores nye samarbejde med OnePlus. Vi ved, at mange af vores kunder allerede har en OnePlus-telefon, og nu kan de altså købe det nyeste flagskib fra OnePlus og beholde deres gode dækning i både Danmark og resten af Europa samt YouSee Musik,” siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.

Den populære OnePlus 5 blev lanceret i juni, og her til aften kl. 18 løftede OnePlus så sløret for videreudviklingen af deres mest populære telefon, One Plus 5T. Her har selskabet med input fra deres aktive brugerfællesskab bl.a. tilføjet en større skærm i 18:9-format og dobbelt kamera.

”Det er en super fed telefon, hvor OnePlus i forhold til 5’eren bl.a. har forbedret billedoplevelsen og tilføjet ansigtsgenkendelse, så brugerne kan låse telefonen op blot ved at se på den. Jeg er sikker på, at OnePlus 5T bliver et stort hit blandt vores kunder, da man virkelig får en smartphone af høj kvalitet til en rigtig fornuftig pris,” siger Kasper Ørtvig.

OnePlus 5T kan fås med enten 64 GB eller 128 GB i Midnight Black til priser fra 3.799 kr., men man kan selvfølgelig også købe telefonen med et YouSee-abonnement og dermed få Danmarks bedste dækning og YouSee Musik med i købet.

Fra den 16.november kl. 18 kan du forudbestille OnePlus 5T via yousee.dk eller i YouSees butikker. Fra den 21.november kan du købe telefonen både online og i alle YouSees butikker.

Også Telmore og Fullrate er en del af det nye samarbejde med OnePlus, og derfor kan man også her købe telefonen fra den 21. november. 

Emner

  • Biograf, film, fotografi

YouSee er Danmarks største underholdningsunivers med masser af tv-kanaler, film, serier og musik. Underholdning som du kan se og høre overalt i Danmark på dit tv, din mobil, tablet og pc. YouSee leverer underholdning til næsten halvdelen af alle danske husstande og er landets største udbyder af højhastighedsbredbånd. Alle som bor i YouSees dækningsområde kan få tv og bredbånd, mens kunder i hele landet kan få mobiltelefoni og mobilt bredbånd via Danmarks bedste mobilnetværk. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510