Nyhed -

Roskildes historiske hotel får ny hotelchef

(Read in English)

Roskilde by Zleep Hotels [Zleep Hotel Roskilde] får fra juli måned ny hotelchef. Lene Toft overtager posten og skal fremadrettet drive det klassiske og populære hotel midt i Roskilde.

Fra Ballerup til Roskilde

Efter fem år som hotelchef på Zleep Hotel Ballerup flytter Lene Toft til Roskilde, hvor hun fremadrettet skal have sin daglige gang. Hun kommer til at skulle drive Roskilde by Zleep Hotels, som blev genåbnet af Zleep i marts 2016. Siden da har hotellets besøgsantal lagt sig på et solidt niveau, så der bliver rigeligt at se til.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage min nye udfordring op. Jeg har boet i Roskilde i 17 år og ser frem til at tage imod gæster i min egen by. Roskilde har længe savnet, at der kom drift i hotellet igen, og vi er blevet taget rigtigt godt imod af virksomheder og turister – og inden længe er vi færdige med renoveringen af reception, lobby og morgenrestaurant! Det bliver fantastisk at komme i gang på hotellet”, slutter Lene Toft, Hotelchef på Roskilde by Zleep Hotels.

Den helt rigtige

Hotelejendommene i Ballerup og Roskilde ejes begge af Nordiccom, som derfor kender Lene godt og stoler på, at hun kommer til at bringe stor værdi til Roskilde by Zleep Hotels. Om Lene fortæller Zleep Hotels’ driftschef, Per Denker Sørensen:

Lene har gennem sit kæmpe engagement skabt nogle rigtig flotte resultater på hotellet i Ballerup. Hun har sans for detaljen og går ikke på kompromis med kvaliteten; egenskaber hun får brug for i den videre udvikling af hotellet i Roskilde. Jeg er glad for at Lene har påtaget sig denne store opgave, og er ikke i tvivl om at hun er den rette person til jobbet”.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • ansættelse
  • udvikling
  • hoteller
  • zleep hotel roskilde prindsen

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale