Nordens velferdssenter

Nasjonale demensplaner har bidratt til bedre livskvalitet for personer med demens

Pressemelding   •   aug 15, 2017 15:05 CEST

I dag regner man med, at omkring 400.000 mennesker i Norden lever med demens. I 2050 forventer man, at tallet vil være næsten fordoblet. Danmark og Norge er allerede i gang med deres anden nationale demensplan, mens resten af Norden stadig er i gang med de indledende faser, der vil gøre det muligt at fastlægge nationale demensstrategier. Nationale demensstrategier er temaet for en konference i København den 28. august.

- De steder, hvor der findes demensplaner, ser vi også, at der sker en udvikling, siger Lars Rottem Krangnes, projektleder på Nordens velfærdscenter.

Nationale demensstrategier, som har ført til god praksis i danske og norske kommuner, er temaet for et nordisk demensseminar i København den 28. august.

Demenssygdomme er en stor udfordring for pleje- og omsorgssektoren, og de nordiske regeringer har brug for at indføre regler og nationale retningslinjer for at fremme en bedre livskvalitet for personer, der lever med demens. Det er rigtigt, at Norden er med helt fremme, når det handler om at arbejde nationalt med strategiske planer. Men landene er ikke nået lige langt i arbejdet. Kun Danmark og Norge har nationale demensplaner og begge er desuden i gang med anden version af planerne. I resten af Norden arbejder landene stadig med egne programmer eller retningslinjer på forskellige niveauer. Lidt efter lidt vil de muligvis udmunde sig i demensplaner.

Demensvenlig kommune

I Danmark og Norge kan man se, at den nationale demensstrategi har skabt lokalt fokus på spørgsmålene, og den har banet vejen frem for kommunerne og givet dem nye værktøjer. Ud fra strategierne er der vokset såkaldte demensvenlige kommuner frem.

En demensvenlig kommune. Hvad er det ud over retorikken? Det handler om at kunne tilbyde borgere, der lever med demens, gode og udviklende dagtilbud. At yde støtte og service til pårørende og at udvikle demensvenlige lokalsamfund.

I Danmark viser en undersøgelse, at mange kommuner tilbyder aktiviteter. Her er der tale om fysiske aktiviteter, primært ude og i naturen samt om kreative aktiviteter som at skrive, male og lære forskellige håndværk.

  • -Mennesker, der lever med demens, vil gerne være en del af fællesskabet og stadig regnes med som alle andre. En del er til og med ude og holde foredrag og oplæg om deres sygdom, fortæller Steen Kabel, konsulent i Odense i Danmark og koordinator af aktiviteter for personer med demens.

Nationale strategier spiller en rolle

Pårørende til personer med demens har takket være de nationale danske og norske strategier fået »værktøjskasser« via deres hjemmekommuner. Tilbud til pårørende – eller værktøjskasse til pårørende – indeholder masser af materiale til berørte til personer med demens. Værktøjskassen indeholder fx håndbøger, film, brochurer, temabøger og meget mere, som alle indeholder tips til berørte og personer med demens.

  • -Vi har også information til personer, der lever med demens. Det er noget, som pårørende har efterlyst, og det arbejder vi på at udvikle, siger Kirsti Hotvedt, projektleder hos Aldring og helse i Norge.

Indsatsen for pårørende i Norge er tydelig. Personer, der afholder kurser for pårørende, modtager værktøjskassen gratis. Der findes samtalegrupper og weekendkurser for udelukkende pårørende og børn og også kurser, hvor pårørende og syge er sammen. I flere af de nordiske lande afholdes der desuden sommerlejr.

Demens og velfærdsteknologi

Et spørgsmål i forbindelse med demens er velfærdsteknologiens betydning. Velfærdsteknologi bidrager til større selvstændighed, og den fremmer livskvaliteten for personer med demens og deres pårørende. Teknologien er også ensbetydende med muligheden for at spare penge – og på den måde få penge til god og bedre omsorg til flere, der har brug for det. Området har været fokus for en interessant debat, eftersom fordelingen af midler og velfærdsteknologi anskues fra forskellige synsvinkler i de forskellige lande.

Der er ganske stor forskel på, hvordan de nordiske lande bruger velfærdsteknologi. Eksperterne er dog enige om, at teknikken vil udgøre et vigtigt værktøj, der vil hjælpe Nordens cirka 1200 kommuner med at klare presset og fortsat kunne tilbyde social omsorg i høj kvalitet.

Nordens velfærdscenter beskriver dette i den nye publikation "Välfärdsteknologi handlar inte om teknik utan om människor” – tekniksprång i nordisk demensvård (Velfærdsteknologi handler ikke om teknik, men om mennesker – teknologiske fremskridt for demenspleje i Norden) som præsenteres på seminaret.

Kontakt:

Lars Rottem Krangnes, projektledare Nordens välfärdscenter

lars.rottem-krangnes@nordicwelfare.org, +46 70 562 45 30

Nordens velferdssenter er en institusjon under Nordisk ministerråd.