Pressemelding -

Fødevarebranchen mødes d. 19. september i Oslo

Fremtidens fødevarefolk samles i september

I september 2017 afvikler pej gruppen på fjortende år den årlige heldagskonference for alle professionelle aktører i fødevarebranchen i både Oslo, Herning og København. Med de mange inspirerende indlægsholdere er konferencen den ultimative kombination af ny viden om det, der rører sig i branchen lige nu og frem mod 2022.

Et stort team af eksperter stiller deres viden og erfaring til rådighed: To stærke stjernekokke, Torben Klitbo og Even Ramsvik, bidrager med viden om konceptskabelse og restaurantdrift, mens tre unikke cases bidrager med deres helt egne erfaringer om opstart, vækst og passion; Froosh, The Mallows og Sol over Gudhjem. Derudover deltager en række stærke fagpersoner med indlæg omkring veganisme og madkultur, digital fødevarekommunikation, emballagedesign til en illoyal forbruger, nye detailhandels- og nethandelskoncepter samt konkrete og kommercielle fødevaretrends til alle led i fødevarebranchen.

Det overordnede tema er denne gang fejringen af de nye rebeller. Fødevarebranchen har et stort behov for fornyere og kreative ildsjæle, der tør gå mod strømmen. Der er en stigende længsel efter nye kreative personligheder efter mange års fokus på retro, fortid, romantik og autenticitet.

Vi lever stadig i den konstruktive epoke, hvor løsninger frem for problemer er i fokus og hvor det handler om bedre produkter i stedet for blot flere produkter. Men vi skal også kigge fremad. Fremtiden skal man ikke være bange for – den skabes jo af os selv. Alt for meget er endt i en nærmest påpasselig tilgang til fremtiden eller romantiske drømme om ’turning back time’. Derfor skal vi hylde de nye rebeller. Dem, der tør at udfordre det eksisterende og de romantiske drømme om, at vi skal forme fremtiden ved at genopdage fortiden.

En rebel tør være politisk ukorrekt, vende tingene på hovedet og udfordre vaner og dogmer. En rebel anser blandt andet bæredygtighed som en selvfølge og mainstream. En rebel vil bryde nye grænser og ser på fremtiden som et rum med uanede muligheder. Byd fremtiden velkommen.

Et superstærkt og intensivt program med inspirerende indlægsholdere.

De stærke fagpersoner:

  • •Louise Byg Kongsholm – trendforskeren med speciale i forbrug og fødevaretrends
  • •Rasmus Rahbek Simonsen - eksperten med forstand på madkultur og veganisme
  • •Anita Dalsgaard – eksperten i digital fødevarekommunikation
  • •Rikke Skytte – trendforskeren med det store perspektiv på tidsånd og ny inspirationskilder
  • •Mark Dollerup Lyngaa Wegeberg, Helle Dollerup Lyngaa Wegeberg og Jurgen Bender – kamelæonerne med viden om den illoyale forbruger

De stærke kokke:

  • •Torben Klitbo – den danske iværksætter og konceptmager med hang til kvalitet (kun DK)
  • •Even Ramsvik – den norsk topchef i nyt kompagniskab om restaurationsdrift (kun NO)

De stærke cases:

  • •Froosh v. Anna Hagemann Rise – den passionerede fortaler for handel med udviklingslande
  • •The Mallows v. Emma Bülow – genopfindelsen af skumfidusen til den kvalitetsbevidste forbruger
  • •Sol ovedr Gudhjem v. Mads Marschall og Mikkel Marschall – den bornholmske kokkekonkurrences fadder

Se hele konferenceprogrammet på www.foodkonference.dk

Jeg står selvfølgelig til rådighed for mere information og kommentarer.

Vedlagt finder du et udvalg af billeder til konferencen. Der kan også hentes billeder på sitet.

https://dl.dropboxusercontent.com/u/19066205/FOOD_images.zip

Related links

Emner

  • Livsstil, mote, fritid

International inspiration, et stort fagligt netværk, stærke formidlingsevner, midtjysk sund fornuft og fødder solidt plantet i virkeligheden har gjort pej gruppen til Nordeuropas største trend-, konsulent- og forlagsvirksomhed. Siden 1975 har pej gruppen formidlet trends til professionelle aktører i livsstils-, reklame- og retailbranchen gennem trendmaterialer, medier, konferencer, foredrag og konsulentarbejde.