ege

Første danske tæppevirksomhed med Cradle to Cradle certifikat

Press release   •   Aug 07, 2013 10:08 UTC

ege har som den første danske tæppevirksomhed fået et Cradle to CradleCM certifikat.
Certificeringen skal styrke ege i et marked med øget fokus på miljø og på sigt sikre, at værdifulde materialer forbliver i sikre kredsløb.

Når kunderne køber eges tæppefliser Barcode Ecoline 750 er der garanti for, at alt i produktet er blevet vurderet i forhold til materialernes sundhed og deres evne til at indgå i et genbrugs eller genanvendelses scenarie. Med den eftertragtede Cradle to CradleCM certificering følger flere initiativer og produkter, der skal være med til at skabe værdi for ege og det fremtidige ressource forbrug. ege har fået tildelt Cradle to CradleCM certifikatet i sølv.

eges kvalitets- og miljøchef, Jan Ladefoged, er stolt over, at ege nu har taget skridtet fuldt ud i forhold til Cradle to Cradle tankegangen.

”At blive Cradle to Cradle certificeret er at tage skridtet videre end at arbejde med bæredygtighed, og certifikatet betyder, at vores produkt ikke producerer affald. Vi arbejder med, at hele vores Ecoline serie, som har en meget høj miljøprofil, bliver Cradle to Cradle certificeret,” siger Jan Ladefoged.

Næring til kommende generationer
Tanken bag Cradle to Cradle er, at jordens ressourcer er begrænsede, og at de derfor ikke må gå til spilde. De skal nemt kunne indgå i nye sammenhænge uden at være til skade for hverken mennesker eller miljø. Målet er således at hele begrebet affald bliver elimineret.

”Vi mærker et stigende fokus på miljø fra bygherrer og rådgivere, og derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde produkter, der ikke belaster miljøet. Det er et led i eges strategi at opnå flere Cradle to Cradle certificeringer i fremtiden,” siger Jan Ladefoged. 

Strikse standarder
Certifikatet er opnået på baggrund af grundige undersøgelser af produktets indhold ned til mindste bestanddel, inklusive de anvendte pigmenter og kemikalier i farvestofferne. Dataindberetninger fra lige knap 20 underleverandører er blevet vurderet af eksperter i EPEA (Environmental Protection & Encouragement Agency) og senere endeligt godkendt af det uafhængige Cradle to Cradle Products Innovation Institute, der sikrer overholdelsen af de strikse Cradle to Cradle certificeringsstandarder.

ege er herudover blevet vurderet i fem kategorier. I to af dem, socialt ansvar (CSR) og vandkvalitet, har tæppevirksomheden kvalificeret sig til guldniveau, og i de tre øvrige kategorier, materialekvalitet,
vedvarende energi og genanvendelsespotentiale, har ege opnået sølv. Det betyder, at ege samlet har fået et sølv-certifikat.

Læs flere nyheder fra ege på www.ege.dk

For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Louise
Wilhelmsen, PR & Kommunikation. Tel: 97 11 74 64. E-mail: lwi@ege.dk


ege er en af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke gulvtæpper af høj kvalitet med miljøet i højsædet.

virksomheden, der blev grundlagt i 1938, er fulgt med tiden og besidder den mest moderne teknologi i tæppebranchen. ege kan derfor levere tæpper med et hvilket som helst design med branchens korteste leveringstid.

Vi arbejder målrettet på at reducere miljøpåvirkninger fra produktionen af vores tæpper.