Press release -

Singapore Airlines lancerer rute fra Stockholm til Singapore

Som noget helt nyt bliver det nu muligt at flyve fra Stockholm til Singapore med Singapore Airlines. Det sker, når flyselskabet i maj måned åbner en flyrute fra Stockholms Arlanda Lufthavn til Changi Airport i Singapore via Moskva.

Singapore Airlines oplever en stor skandinavisk interesse for Singapore på grund af bystatens enestående arkitektur, udsøgte mad og smukke strande. Derfor lancerer flyselskabet nu en helt ny rute.

Når myndighedernes endelige godkendelse er helt klar, bliver det for første gang muligt at flyve fra Stockholm til Singapore via Moskva med Singapore Airlines. Ruten lanceres den 30. maj 2017, og på den nye langdistancerute vil passagererne kunne nyde flyveturen i et Airbus A350-900-fly, der er den seneste tilføjelse til SIA’s flåde.

Star Alliance-partner Scandinavian Airlines vil codeshare på den nye rute, som også vil indgå den joint venture-aftale mellem de to selskaber, der trådte i kraft i 2013 og dækker flyvninger mellem Skandinavien og Singapore.

Fem ugentlige afgange

Den nye rute mellem Stockholms Arlanda Lufthavn og Singapores Changi Airport via Moskva vil have fem ugentlige flyvninger.

”Vi har i flere år undersøgt mulighederne for en rute til og fra Stockholm, og vi er nu meget glade for at kunne præsentere den nye rute til den svenske hovedstad. Her får passagererne fornøjelsen af at flyve med vores nyeste fly, Airbus A350-900,” udtaler SIA’s CEO, mr. Goh Choon Phong.

Airbus A350-900 er udstyret med 253 sæder –42 på Business Class, 24 på Premium Economy Class og 187 på Economy Class – og under langdistanceflyvningen kan flypassagerer lade sig underholde af det prisbelønnede underholdningssystem KrisWorld.

Stigende efterspørgsel i Skandinavien

Svenske kunder i Sydsverige har på grund af det tætte partnerskab med Scandinavian Airlines, SAS, nydt godt af de fem ugentlige nonstop-afgange fra København til Singapore. Nu bliver det også muligt for folk i den svenske hovedstadsregion at flyve direkte fra Arlanda, Stockholm.

”Dette er endnu et eksempel på, hvordan partnerskaber gør os i stand til at tilbyde flere og bedre rejsemuligheder til glæde for vores kunder. Vores nye rute bringer Sydøstasien og Skandinavien endnu tættere sammen og imødekommer den stigende efterspørgsel på rejser mellem Sydøstasien og hele Nordeuropa,” udtaler SIA’s CEO, mr. Goh Choon Phong.

For folk i Skåne, Blekinge og Halland vil det fortsat være mest effektivt at tage til Danmark og flyve non-stop mellem København og Singapore.

Billetter til den nye Stockholm-Singapore-rute kommer til salg løbende via de forskellige distributionskanaler.

Flight Schedules

Flight Number Afgangsdage Afgangstidspunkt Ankomsttidspunkt
SQ361Stockholm-Moskva Mandag, tirsdag, torsdag, fredag,
lørdag
1025 1330
SQ361Moskva-Singapore Mandag, tirsdag, torsdag, fredag,
lørdag
1500 0615 (+1)
SQ362Singapore-Moskva Mandag, tirsdag, torsdag, fredag,
lørdag
0020 0600
SQ362Moskva-Stockholm Mandag, tirsdag, torsdag, fredag,
lørdag
0715 0825

*All times local. Flight schedule is for Northern Summer operating season.

Topics

  • Air service

Categories

  • sverige
  • singapore airlines
  • singapore
  • airbus a350-900