Skip to main content

​Stærk duo åbner Nice One i Danmark

Press Release   •   Jan 04, 2018 08:00 CET

Niels Lindberg og Klara Sofie Svendsen åbner Nice One op i Danmark. Foto: Lasse Lundberg

To stærke profiler fra produktionsmiljøet står bag det nyåbnede selskab, Nice One Danmark.

Nice One er et produktionsselskab, der specialiserer sig i digitalt videoindhold. Selskabet er et hybridbureau, der kombinerer digital marketing med tv-produktion, og tilbyder koncept- og formatudvikling, produktion og distribution af online video til kommercielle brands og digitale platforme.

Nice One er en del af den internationale koncern, nice entertainment group, og er allerede lanceret med succes i både Sverige og Norge. Det danske selskab skal ledes af kommerciel direktør Klara Sofie Svendsen og kreativ direktør Niels Lindberg, som begge desuden kommer til at indgå i den nordiske ledelse af selskabet. Nice One Danmark kommer til at dele lokaler og administration med Strong Productions, der ligeledes er en del af nice entertainment group

“Nice One er et ambitiøst bud på, hvordan man udvikler og producerer indhold i en ny og omskiftelig medievirkelighed. Nice One har allerede bevist i både Sverige og Norge, at man ved at kombinere kommercielle og digitale kræfter med TV-produktion kan skabe en ny disciplin i krydsfeltet mellem historiefortælling og reklame. Ambitionen er at give brands muligheden for at tilbyde indhold af høj kvalitet på alle relevante platforme.” siger kommerciel direktør, Klara Sofie Svendsen.

Kreativ direktør Niels Lindberg, som får ansvaret for selskabets produktioner og udvikling på tværs af alle genrer, siger:

“Mange organisationer har stor succes med at transformere marketingafdelingerne til små mediehuse. Som forbrugere er vi ekstremt villige til at bruge og betale for indhold af høj kvalitet, og jeg tror at de næste store underholdningsformater lige så godt kan være udviklet, ejet og styret af et kommercielt brand, som af en TV kanal. Det ligger til Nice One og nice entertainment group at have store ambitioner for form, indhold og production value, og med de bedste indholdsproducenter fra Strong og det internationale netværk i nice entertainment group, ser jeg med stolthed og glæde frem til at levere til brands og VOD platforme i Danmark, og til at starte selskabet op.”

Direktør for Strong Productions, Kristian Farcin-Leth, glæder sig over de samarbejdsmuligheder og synergier, som det nye produktionsselskab i koncernen kan føre med sig:

“Nice One er et friskt pust. De repræsenterer på mange måder fremtiden, og jeg håber, at den synergi, der opstår mellem vores to selskabers tætte forbindelse, kommer såvel os som både gamle og nye kunder til gode. Jeg ser Niels og Klara som to af de absolut største talenter i vores branche, og jeg glæder mig meget til at hjælpe dem med projektet, men også i lige så høj grad at lade mig inspirere af deres arbejdsmetoder i en branche, der hele tiden skal have øje for de mest optimale måder at producere og finansiere kvalitetsindhold på.”

Klara Sofie Svendsen kommer senest fra en stilling som digital forretningsudvikler hos Metronome Productions. Klara har studeret på Copenhagen Business School, og har erfaring med konceptudvikling, digital kommunikation og projektledelse bl.a. fra den danske bureaubranche.

Niels Lindberg har i de seneste år arbejdet som udviklingsproducent i TV branchen. Han har en baggrund som projektleder på DR1 og DR3 og har tidligere været i Nice Entertainment, som Format Acquisitions Manager i Skandinavien og Holland.

Niels Lindberg er tiltrådt 1. januar 2018, og Klara Sofie Svendsen tiltræder 1. februar 2018.

Velkommen til www.nice.one/dk

Kontakt: niels.lindberg@nice.one // klara.svendsen@nice.one

About nice entertainment group: nice entertainment, a part of the leading international digital entertainment group MTG, is one of the world’s leading creators, producers and distributors of television shows, commercials, events and branded content. nice is behind acclaimed works in multiple genres ranging from factual, documentary and reality to game shows, lifestyle and drama. A total of 31 different companies in 17 countries make up nice. The local presence means that we work with some of the most talented and creative people in each of our markets. This content is then available on our own channels and platforms, and also sold to other entertainment providers in over 240 territories worldwide. Explore the nice entertainment family of production companies in Sweden, Norway, Denmark, Finland, Holland and in Central and Eastern Europe.

Follow us in social media via Twitter Instagram or LinkedIn.

Comments (0)

Add comment

Comment