Sharp Electronics (Nordic) AB

U21 EM er kickoff for Sharps store satsning på fodbold

Pressmeddelande   •   Jun 22, 2011 11:32 CEST

Når UEFA afvikler sine store mesterskaber de kommende år, vil Sharp aktivt medvirke både på og uden for stadion. I løbet af U21 EM i fodbold for herrer i Danmark byder Sharp i Norden fodboldfans på oplevelser i de fanzoner, som er blevet skabt i de fire byer, hvor arrangementet afholdes.

Målet med Sharps engagement i forbindelse med U21 EM er, at så mange som muligt skal kunne følge kampene – enten direkte på stadion, på storskærmene i fanzonerne eller hjemme i højopløsning på et Sharp Quattron LCD-TV.

I alle de fire danske byer, hvor U21 afgøres – Aalborg, Aarhus, Herning og Viborg – er der en fanzone, hvor Sharp som hovedsponsor dels har storskærme, hvor man kan følge kampene live, dels mængder af aktiviteter for besøgende som fx ansigtsmaling og spil på Sharps 3D-TV. I fanzonerne findes blandt andet Sharps seneste 3D-TV AQUOS LC-46LE831S med Full-HD, indbygget web-browser og Skype samt markedets antagelig bedste billede med den nye Quattron-teknik. Som hovedsponsor ses Sharp også blandt andet i form af reklameskilte på alle kamparenaerne.

– Det er rigtigt sjovt, at to af UEFAs fire store mesterskaber de kommende år afholdes på vores hjemmebane i Norden. Det gælder både den igangværende U21 EM i Danmark og EM for damer i Sverige i 2013, udtaler Carl Frögelius, som er adm. dir. for Sharp Electronics (Nordic) AB.
- Det er en stor tillidserklæring at få lov til at arbejde med disse vigtige arrangementer og kunne sørge for, at så mange som muligt kan nyde rigtig god fodbold.

– I samarbejdet med UEFA vil vi også forstærke billedet af Sharp som et selskab med innovative produkter, som kan bidrage til at mindske den totale miljøbelastning, fordi vore TV-apparater er førende med hensyn til lavt energiforbrug. Eftersom kampene ventes at blive set af mange milliarder TV-seere i verden er det en fin måde at få fokus på vor stræben indenfor miljøvenlige produkter på, slutter Carl Frögelius.

Støtten til U21 EM er en del af et større samarbejde med UEFA, hvor Sharp Corporation er hovedpartner og derfor også støtter EURO 2012 med kampe i Polen og Ukraine, Women´s EURO samt Futsal EURO i Kroatien.
-----

Billeder og flere pressemeddelelser om Sharps produkter kan hentes på www.mynewsdesk.se/
pressroom/sharp

Yderligere information:
Carl Frögelius, adm. dir., +46 8-634 36 42, +46 70-202 79 41, carl.frogelius@sharp.eu
Birgitta Olsson, PR-ansvarlig, +46 8-634 36 74, +46 706-444 366, birgitta.olsson@sharp.eu

Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 8-634 36 00, www.sharp.se

Om Sharp
Sharp Corporation er et japansk selskab og en global udvikler af innovative løsninger. Som ledende leverandør inden for LCD- og digital teknik tilbyder Sharp et af markedets bredeste og mest avancerede programmer af forbrugerelektronik, informationssystemer og elektronikkomponenter. Sharp Corporation har 64.000 medarbejdere i verden, og koncernens salg svarede til over 200 milliarder svenske kroner i seneste regnskabsår. Sharp er en miljøbevidst koncern med en global miljøstrategi og produktion af energisparende og energiproducerende produkter.
Sharp sponserer fodbold-EM 2012.