Gå direkt till innehåll
DTU leder europæisk covid-19-samarbejde til forbedret diagnostisk test for COVID-19

Pressmeddelande -

DTU leder europæisk covid-19-samarbejde til forbedret diagnostisk test for COVID-19

I et hurtigt svar på COVID-19-pandemien og behovet for hurtigt at udvikle effektive løsninger, vil EIT Health finansiere 15 nye paneuropæiske projekter med potentiale til at nå markedet i år. Danmarks Tekniske Universitet er en af de EIT Health Partners, der modtager projektmidler til forbedrede diagnostiske tests. Finansieringen er et af EIT Healths initiativer for at imødekomme pandemien ved at bruge sin styrke som netværksorganisation.

EIT Health har annonceret midler på næsten syv millioner euro i kampen mod COVID-19, som vil blive dedikeret til 14 sundhedsinnovationsprojekter i hele Europa. Projekterne vil fokusere på hurtige og effektive løsninger til bedre værktøjer til navigering igennem pandemien. Tre skandinaviske partnere modtager finansiering til nye, hurtigt udviklede løsninger: Danmarks Tekniske Universitet, Tartus Universitet og Karolinska Institutet. Derudover modtager fire skandinaviske SMV'er og to danske hospitaler finansiering via projekterne.

Projektet som er ledet af Prof Yi Sun, DTU, PlasmonDetect, sigter mod at forbedre diagnostisk test af covid-19-virussen anvendt på hospitaler og sundhedsklinikker ved hjælp af en ny analysemetode med plasmonisk streng-forskydningsforstærkning til hurtig påvisning af SARS- CoV-2. Tilsammens med DTU medvirker Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital og PentaBase ApS, Danmark i samarbejdet.

Da den nuværende testkapacitet er for lav, spiller sundhedsinnovation en afgørende rolle for at forbedre kapaciteten. Med den nuværende hurtige spredning af COVID-19-virussen vil on site testning gøre en stor forskel. Den nye teknologi, der er udviklet af DTU og vores samarbejdspartnere, kan blive et værdifuldt on site test værktøj, der vil spare tid og ressourcer, så flere mennesker kan testes og dermed give samfundet hurtigere svar i forhold til pandemien og dermed også en bedre indsats i forhold til at bekæmpe denne effektivt, ” siger Jørgen Schøller, afdelingsleder ved DTU Health Technology og bestyrelsesmedlem i EIT Health Scandinavia.

Projektet som er ledet af Tartus Universitet har til formål at tilbyde overkommelig og hurtig diagnostisk test uden for klinikmiljøet ved en kvalitativ løsning til hjemme-diagnostisk test, baseret på eksisterende teknologi i en Point of Care-engangsanordning.

Projektet som Karolinska Institutet deltager i, er ved at udvikle et nanoporøst baseret assay til overvågning af COVID-19 patienter, samt identifikation af immuniserede patienter og asymptomatiske bærere.

Som svar på pandemien var EIT Health i stand til meget hurtigt at omfordele midler, lancere en europæisk ansøgningsrunde og finansiere 15 nye projekter med det formål at få øjeblikkelige løsninger i kampen for at navigere igennem pandemien”, siger Erik Forsberg, administrerende direktør for EIT Health Scandinavia .

Det er især givende, at to skandinaviske og baltiske organisationer, der er opgraderet til EIT Health Core Partners det sidste år, Tartus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, leder to af disse projekter”, fortsætter Erik Forsberg.

Den nye COVID-19-finansiering er kun et af de initiativer, der er udviklet af EIT Health som svar på pandemien. For maksimalt at udnytte EIT Health's styrke som Europas største netværksorganisation inden for sundhed er der oprettet en matchmaking-tjeneste, hvor partnere kan bruge det enorme netværk til at finde hurtig support, tilbyde deres egen hjælp eller finde samarbejdspartnere.

De 15 projekter, der er valgt, dækker bioteknologi, diagnostik, digital sundhed og medtech og vil blive ledet af 36 partnere. Projekterne vil arbejde direkte med sundhedsydelser, så løsningerne kan imødekomme virkelige kliniske behov og implementeres uden forsinkelse.

              

De finansierede projekter ledet af skandinaviske og estiske partnere sigter alle mod at optimere populationsscreening og diagnose:

  • 'PlasmonDetect', ledet af DTU, vil anvende en helt ny analysemetode med plasmonisk streng-forskydningsforstærkning til hurtig påvisning af SARS-CoV-2. Projektet sigter mod en forbedret diagnostisk test af virussen og vil give hospitaler og sundhedsklinikker en hurtigere, lettere og mere overkommelig mulighed for at teste for COVID-19. Andre skandinaviske deltagere er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital og PentaBase ApS, Danmark.
  • ‘SDx SARS-CoV2’ ledet af Tartus Universitet og med deltagelse af det estisk-tyske firma Self-Diagnostics GmbH, sigter mod en løsning til hjemmediagnosticering af personer der potentielt er inficeret med COVID-19. Med et assay-sæt til SARS-CoV-2-detektion baseret på eksisterende amplifikationsteknologi og et Point of Care-engangsudstyr, sigter projektet mod at tilbyde overkommelig og hurtig diagnosticering uden for klinikmiljøet.
  • 'NanoDx COVID-19' ledet af INSERM, Frankrig, og med deltagelse af Karolinska Institutet, Sverige, vil udvikle et nyt nanoporøst baseret assay til overvågning af COVID-19 patienter for hurtigt at kunne finde forværrende tilfælde, samt til identifikation af immuniserede patienter og asymptomatiske bærere.

  • 'Certify.health' ledet af Hospital Clinic de Barcelona, og med deltagelse af de svenske SMV’er FindOut Diagnostics AB og CareChain AB, vil levere test for COVID-19 immunitet og udstede digitale immunitetscertifikater. Løsningen vil primært fokusere på sundhedspersonale, og er interoperabel og GDPR-kompatibel og vil give plejepersonalet mulighed for at vende hurtigere tilbage til arbejdet.

    

De 15 EIT Health-finansierede projekter, som alle skal gennemføres inden slutningen af 2020, fokuserer på:

  • Oprettelse af hurtigere og mere effektive COVID-19-diagnostike værktøjer;
  • Udvikling af immunitetstest, der åbner op for genåbning af samfundet, og giver befolkningen mulighed for at vende tilbage til arbejde;
  • Kliniske triage-løsninger, for identificering af de patienter der har behov for pleje på hospitalet og dem der kan administreres derhjemme;
  • Løsninger for hjemovervågning, for nøje overvågning af patienter uden for hospitalerne;
  • Digitale løsninger til professionel uddannelse og dataressourcer til forbedring af patienthåndtering, prognose og resultater;
  • Datadrevne initiativer til at identificere COVID-19 biomarkørerog behandlingsrespons i de tidlige stadier af sygdommen;
  • Reduktion af mangel på værnemidler, hygiejneprodukter og medicinsk udstyr.
  •    

    For mere information, venligst kontakte:

          

    Jørgen Schøller
    Afdelingsleder, DTU Health Technology
    Bestyrelsesmedlem EIT Health Scandinavia
    +45 20 43 76 65
    E-mailjorsch@dtu.dk

    Yi Sun
    Projektansvarlig PlasmonDetect
    Assoc. Prof og gruppeleder, DTU Sundhedsteknologi
    +45 26 67 39 98
    suyi@dtu.dk

    Relaterade länkar

    Kategorier


    Om EIT Health

    EIT Health er en Knowledge & Innovation Community oprettet af EU-organisationen EIT (European Institute of Innovation & Technology). EIT Health er et samarbejde mellem mere end 150 partnerorganisationer inden for industri, sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner, universiteter og den offentlige sektor. EIT Health er Europas største samarbejdsorganisation inden for life science innovation og sundhed og opererer på tre områder: iværksætteri, uddannelse og tværfaglig sundhedsinnovation. Som en unik organisation initierer EIT Health innovationsprogrammer og opslag og udvikler, finansierer og gennemfører en bred portefølje af projekter inden for innovativ F&U, uddannelse, inkubatoraktiviteter og supportprogrammer til nystartede virksomheder.

    EIT Health har partnere og programmer i 18 lande. De andre geografiske node er til stede i Barcelona, Paris, London, Rotterdam, Heidelberg-Mannheim og Budapest. Hovedkontoret for EIT Health ligger i München. EIT Health Scandinavia dækker Sverige, Danmark og Estland, og det skandinaviske hovedkontor ligger i Stockholm.

    Core partnere: Danmarks Tekniske Universitet, Karolinska Institutet, Københavns Universitet, KTH, Region Skåne, Region Stockholm, RISE, Stockholms stad, Thermo Fischer Scientific – Phadia AB, Tartus universitet, og Uppsala universitet.

    Associerede partnere: Partners: AstraZeneca, Copenhagen Business School, MSD/Merck Sharp & Dome, Novo Nordisk, Region Hovedstaden, Region Uppsala, Uppsala kommun.

    Tilknyttede partnere: Acreo Swedish ICT AB, Interactive Institute Swedish ICT AB, Janssen-Cilag AB, Karolinska sjukhuset, SICS Swedish ICT AB, SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut AB, Stockholm Innovation & Growth AB.

    Kontakter

    Per Horn

    Per Horn

    Entrepreneurship Lead +45 20 81 58 02

    Relaterat innehåll

    For Healthy Lives in Europe

    EIT Health is a Knowledge and Innovation Community (KIC) established by the EU body European Institute for Innovation & Technology (EIT). EIT Health is a collaboration between more than 130 Partners within pharma, medtech, healthcare and healthcare funders, research institutions, and universities. Backed by the European Union, EIT Health is Europe’s largest life science collaboration organisation, and one of the largest life science initiatives world-wide. EIT Health is active across three fields: business creation, education, and multidisciplinary healthcare innovation initiatives.

    EIT Health has partners and programmes in 17 countries. The Regional Innovation Hubs are present in Barcelona, Paris, Dublin, Rotterdam, Heidelberg-Mannheim, Wienna and Budapest. The central office is located in Munich. EIT Health Scandinavia covers Sweden, Denmark, Finland, Norway and Estonia, with an office in Stockholm.

    EIT Health Scandinavia
    Torsgatan 11
    111 23 Stockholm
    Sverige
    Besök våra andra nyhetsrum