Pressmeddelande -

Smagfuld ferie i Bangkok

At rejse til Thailand handler ikke længere om bare at bade og slikke sol. Flere og flere turister vælger at udforske landet og kulturen gennem forskellige aktiviteter. En ferieaktivitet, som bliver mere og mere populær, er kurser i thailandsk madlavning.

Antallet af madlavningskurser i Thailand er steget de seneste år, og i dag tilbydes der kurser på de fleste større turistdestinationer. Det bredeste udbud findes i hovedstaden Bangkok. Her kan alle, lige fra nybegynderen til den mere rutinerede hobbykok, lære mere om det thailandske køkkens enorme variation. Fra streetfood til fine dining – og alt derimellem. Kursernes oplæg varierer, men de, der strækker sig over en halv dag, er mest populære.

– Interessen for madlavning er stor blandt turister, og det thailandske køkken er blevet meget populært. Selvfølgelig er det sjovt, at mange gerne vil lære mere om smage, teknikker og forskellige madretter, når man besøger Thailand, siger Pakkanan Winijchai, der er direktør for det thailandske turistbureau i Stockholm.

Det thailandske turistbureau anbefaler tre madlavningsskoler i Bangkok:

Cooking with Poo
Kokken Poo tilbyder kurser i ægte thailandsk streetfood i hjertet af bydelen Klong Toey. Hun har fået opmærksomhed rundt omkring i verden for sin madlavning, og for den måde, hun gennem sit arbejde og engagement i projektet Helping Hands hjælper indbyggerne i Klong Teoy med at starte deres egen virksomhed. Poos madlavningskursus starter om morgenen med et spændende besøg på det lokale madmarked. På kurset laves der tre retter, som du kan vælge at spise på stedet eller tage med hjem. Grupperne er små, og stemningen er afslappet og hyggelig. Velegnet til familier, nybegyndere og andre, som gerne vil have en hyggelig formiddag med god, traditionel thailandsk mad.
http://www.cookingwithpoo.com/cooking-classes

Issaya Cooking Studio
Restauranten Issaya er udråbt til én af Asiens bedste. I det tilhørende madlavningslokale afholdes der kurser med ejeren, den kendte kok Ian Kittichai og hans dygtige medarbejdere. Halvdagskurset, hvor der laves tre retter, er det mest populære. Retterne er en blanding af traditionel thailandsk mad og mere eksperimentel kogekunst. Kurserne er udformet, så de passer til deltagere på alle niveauer – lige fra nybegynderen til den mere velbevandrede gastronom. Lokalerne er moderne og smukt designede.
http://www.issayastudio.com/content/classes

May Kaidee Cooking School
May Kaidee er specialiseret i vegetarisk og vegansk thailandsk mad og har afholdt madlavningskurser siden 1988. Der tilbydes flere forskellige kurser, men halvdagskurset er det mest bookede. Der laves otte retter, og deltagerne lærer om thailandske krydderier, raw food, og hvordan man laver chilipasta. Kurset passer både til nybegynderen og den mere rutinerede.
http://www.maykaidee.com/cooking-school


Ämnen

  • Turism

Kategorier

  • thailand
  • thailands turistbyrå
  • turism
  • tat

Om Thailands turistbureau

Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med særligt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også på at motivere indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere på http://dk.tourismthailand.org/home

Kontakter

Karuna Hellström

Presskontakt Presskontakt, Tourism Authority of Thailand 08-700 56 97

Johan Millqvist Englundh

Presskontakt PR Consultant Praktisk information +46 (0)73 98 23400