Press release -

5 UFORGLEMMELIGE KÆRESTETURE: HER ER STEDERNE, I SKAL OPLEVE SAMMEN

Forhold har det med at blomstre, når man tager ud på eventyr og oplever verden sammen. Der er derfor al mulig grund til at booke årets kærlighedsferie, når vi fejrer valentinsdag. Nedenfor guider Singapore Airlines dig til fem unikke kærlighedsdestinationer, som I med sikkerhed aldrig vil glemme.

En gang imellem har vi brug for at trække stikket og prioritere kærligheden. Tjekke ind på et lækkert hotel, nyde tosomheden og hinandens begejstring over at opleve nye verdensdele langt væk fra hverdagens vasketøj og vækkeure. Med Singapore Airlines kan du og din partner booke romantiske destinationer og være garanteret service i topklasse på jeres flyrejse dertil. På den måde bliver det muligt at komme helt ned i gear, lige fra det sekund I træder ind i flyet. Alt, hvad det kræver, er at læne sig tilbage i de behagelige sæder og bestille et glas champagne.

Men hvor skal rejsen gå hen? Det afhænger selvfølgelig af, om I er til luksus og smukke strande, gastronomiske oplevelser eller kulturhistoriske storbyer. Her guider vi dig frem til fem rejsedestinationer, der på hver sin måde giver jer en uforglemmelig tur:

Kom ned i gear på en af verdens smukkeste strande – Boracay, Filippinerne

Boracay er en af de mest idylliske tropeøer, du kan forestille dig. Øen, der kun er syv kilometer lang, har kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og hængekøjer mellem øens mange svajende palmer. En af de mest populære strande er White Beach, som ofte findes på lister over verdens smukkeste strande. Om aftenen ændres stranden til en tropisk fest, hvor det er helt oplagt at nyde en drink på en af de mange strandbarer og danse i måneskinnet natten lang.

Tip: Book jer ind på Shangri-La Boracay Resort og Spa, som ligger midt på en frodig bjergskråning lige ud til havet. Samtlige værelser har rummelig balkon med fantastiske senge og en imponerende udsigt. Villaerne og suiterne har butlerservice samt egen pool eller udendørs spabad.

Flyv fra København til Kalibo på Economy Class med Singapore Airlines fra 6899 kr. 

Bo med udsigt til den imponerende solnedgang ved Australiens røde hjerte

Skal turen gå til Australien, kan I opleve Ayers Rock og klippegruppen The Olgas, der også beskrives som Australiens røde hjerte. Her i den røde ørken, i midten af landet, kan I møde den oprindelige befolkning the aborigines, der har været i landet i 40.000 år. I har også mulighed for bare at nyde den spektakulære natur via forskellige udflugter. Et must er selvfølgelig at opleve de brændende og farverige solopgange og solnedgange i det paprikarøde sand fra jeres eget hjem. Når man ser dem, forstår man pludselig, hvorfor Ayers Rock har haft så stor spirituel betydning for stammerne – man kan nærmest mærke guderne og naturens kræfter, når solens første stråler rammer klippen.

Tip: Book jer ind på Longitude 131°, som er et miljøvenligt og romantisk resort, hvor man fra sit eget telt eller luksusværelse kan opleve udsigten over Ayers Rock. Gastronomien, udflugterne og de flotte naturscenarier vil gøre, at oplevelsen virkelig brænder sig fast.

Flyv fra København til Ayers Rock på Economy Class med Singapore Airlines fra 10299 kr.

Få afslappende parmassage på frodige Bali

Med sin rolige atmosfære og de drømmende landskaber er Bali det perfekte sted for enhver romantisk ferie. Foruden solbadning er aktiviteter som surfing og yoga populære her – et tip er Yoga Barn, et internationalt kendt yogacenter, som folk valfarter til fra alle verdenshjørner. På Bali er der grønt, frodigt og smukt, og cykling er en rigtig god måde at opleve øen på sammen. Afslut cykelturen med et besøg i det prisbelønnede Jari Manari, "dansende fingre", massagecenter, kendt som Balis bedste massage.

Tip: På luksushotellet Damai får I fantastisk beliggenhed, smuk arkitektur og et spændende gourmetkøkken. Her serveres nogle af regionens allerbedste specialiteter med råvarer fra resortets egen farm.

Flyv fra København til Bali på Economy Class med Singapore Airlines fra 6199 kr.

Spis som de lokale på Singapore Food Festival – 13.-29. juli

Singapore Airlines flyver direkte fra København, så ønsker man et kort citybreak, er Singapore en perfekt by, da man kan få oplevelsen af storby og samtidig nyde naturen ved f.eks. Treetop Walk og på byens flotte strande. Hører I til dem, som elsker at lave og spise mad, må I endelig ikke gå glip af Singapore Food Festival den 13.-29. juli. Her finder I lokale favoritter, sjove arrangementer og samarbejder mellem Singapores bedste kokke. Der er både madlavningskurser og workshops, hvor I kan lære, hvordan I bringer Singapores madlavningskultur hjem i jeres eget køkken.

Tip: Book jer ind på Hotel Scarlett, hvor flot arkitektur og overdådigt interiør skaber den mest romantiske atmosfære, man kan forestille sig.

Flyv fra København til Singapore med Singapore Airlines fra 5699 kr.

Tag på kulturelt citybreak i Moskva

For dem, der ønsker en lidt kortere tur, er Moskva en spændende og meget anderledes destination for et citybreak. I Moskva kan man rejse gennem historien og opleve diversiteten og kontrasterne. F.eks. kan I besøge Moskvas berømte torv Røde Plads, beliggende i byens centrum. Herfra kan I gå på opdagelse ved Kremlmuren og opleve Vasilij-katedralen, der imponerer med sine mangefarvede kupler. Når I er mættede med kulturelle oplevelser, kan I sejle gennem byens kanaler og forevige jeres kærlighed ved at placere en lås på et de smukke kærlighedstræer på Luzhkov-broen.

Tip: Hvis du vil overraske din kæreste, kan du også invitere til FIFA World Cup 2018, som blandt andet spilles i Moskva til sommer.

Tip: Book jer ind på Sovietsky Historical Hotel, som er en lille perle, der ligger i nærheden af det centrale område af Moskva. Hotellet er fyldt med originalitet og har mange detaljer, som virkelig bringer jer tilbage til zartiden. Der er store værelser med unikt interiør, behagelige senge samt stemningsmusik til morgenmaden.

Flyv fra København til Moskva med Singapore Airlines fra 2299 kr.

Billeder til hver enkelt destination kan fås hos Christina S. Lambach, csl@essencius.dk.

Topics

  • Air service

Categories

  • australien
  • bali
  • singapore
  • singapore airlines
  • valentinsdag
  • filippinerne
  • moskva