Prisen for en virksomhedshistorie
Det er vigtigt at fortælle historien om DIN virksomhed. Jeres historie, jeres produkter, og hvordan I gør en forskel i menneskers liv. Men det kan være svært at få tid til at finde og skrive gode historier. Ressourcer og budgetter kan variere enormt, og derfor kan det være en idé at oursource historien til en freelancer.
Lad de professionelle storytellere gøre arbejdet
En positiv trend for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er den stigende platformsøkonomi. Der er så mange talentfulde skribenter, freelance journalister, podcastere og videografer, der har evnerne og erfaringen til at skabe gribende historier, at alt, hvad en lille virksomhedsejer behøver at gøre, er at outsource deres opgave til en professionel kommunikatør. Virksomhedsejere kan bruge deres tid på at drive forretning i stedet for at tænke på et blogindlæg, de skal have skrevet.
Og selv hvis du er en professionel kommunikatør, der arbejder for en mellem til stor virksomhed og producerer mange ting in-house, kan du stadig skrue op eller ned for dit arbejde ved at samarbejde med freelancere. Ved at hyre eksperter uden for din organisation får du også den ekstra fordel, at de har evner og erfaringer, som du måske ikke selv har, og du får frigjort tid til andet.
Det ruinerer ikke jeres virksomhed
Nu tænker du måske, at du ikke har pengene til det, og du ønsker heller ikke at bruge dine sparsomme ressourcer på noget, du synes er svært at producere. Heldigvis kommer historier i mange forskellige former og størrelser, og igen drejer det sig om kunsten at skabe en gribende historie. Alt i alt behøver en historie ikke at koste meget og kan være relativ billig afhængigt af, hvad du gerne vil opnå.
Det fører til spørgsmålet “hvad koster en historie?”. I content marketing kan en historie falde ind under tre kategorier: hero, hub eller hygiejne. Herunder ser du en beskrivelse af, hvad hver kategori betyder samt de estimerede omkostninger for hver.
De tre indholdskategorier i content marketing
*Prisen afhænger selvfølgelig af projektets omfang og typen af indhold. Det koster naturligvis mindre at lave et par indlæg på sociale medier og et blogindlæg end at lave en animeret film eller virksomhedsvideo.
En strategisk marketingsmodel at arbejde ud fra
Ideelt skal du skabe indhold, der spænder over de tre kategorier, helte, hub og hygiejne. Men der er mange SMV’er, der laver fantastisk hygiejne- og hub-indhold, men som aldrig lykkes med at producere stort helte-indhold. Alligevel får de stadig tiltrukket meget trafik. Det vigtigste som marketer er at sikre, at du skaber værdi for dine kunder og prospekter – og det behøver bestemt ikke at være i form af en dyr TV-reklame.
Estimerede omkostninger for forskellige typer indhold
For at give dig et indtryk af omkostningerne er der herunder nogle rå estimater for de forskellige indholdstyper. Prisen afhænger i høj grad af, om du vil ansætte en specialist eller en generel skribent, profilen på freelanceren og deres honorarer samt prisen på servicer og skatter i dit marked. Men indholdet herunder skulle give dig en grundlæggende idé.
Hvis disse prisklasser er mere, end du har råd til, skal du ikke fortvivle – lav arbejdet selv og prøv at starte med at skabe indhold. Det vigtigste er at være i gang, indfange din målgruppe og give dem værdifuldt og brugbart indhold.
Order types | Price range |
Tekst (pressemeddelelse, blogindlæg, nyhedshistorier) | $100 – $600 |
Billeder (pris for fem billeder) | $400 – $500 |
Film (op til tre minutter) | $4,000 – $5,000 |
Podcast | $1,000 – $1,500 |
Oversættelser (op til 3.000 tegn) | $200 – $250 |
Omskrivning eller redigering af indhold (500 tegn) | $100 – $120 |