Pressemeddelelse -

3 åbner for pre-sale af OnePlus 7 Pro

OnePlus har netop løftet sløret for de nye smartphones i OnePlus 7-serien ved lanceringsevents i London, New York og Bangalore. Allerede nu åbner 3 for forudbestillinger af flagskibet OnePlus 7 Pro. Den nye topmodel kan lynoplade på kun 20 minutter og har en knivskarp skærm fra kant til kant, der gør det nemt at fordybe sig i spil og film i ultrahøj opløsning.

OnePlus’ smartphones har været i høj kurs blandt tech-interesserede danskere, siden den første model kom til salg herhjemme tilbage i 2016 i et eksklusivt samarbejde med teleselskabet 3. Det har ikke skortet på interessen for teknologigiganten siden da, og nu er OnePlus igen klar med en ny generation af de populære telefoner.

Den nye OnePlus 7-serie består af flagskibet OnePlus 7 Pro og OnePlus 7, der skal erstatte forgængeren OnePlus 6T. De to telefoner lander i butikkerne hhv. 21. maj og 4. juni, men allerede fra i dag kan OnePlus 7 Pro forudbestilles hos 3.

”OnePlus formår gang på gang at kombinere høj kvalitet og ny teknologi med en skarp pris, og det har været med til at gøre deres telefoner til et hit blandt vores kunder. Derfor har vi også høje forventninger til den nye serie og særligt OnePlus 7 Pro. Skærmen, der går fra kant til kant uden forstyrrelser, giver et helt unikt udtryk, som skal opleves,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

Go Beyond Speed

OnePlus 7-serien har sloganet ’Go Beyond Speed’, og især OnePlus 7 Pro skiller sig ud med en skarp kombination af power og elegant design. Telefonen er 45 % hurtigere og 20 % mere effektiv end sidste års modeller, kommer med Qualcomm Snapdragon 855-processor og fås hos 3 med op til 8 GB ram.

Et pop-up kameramodul til selfies og videokald betyder, at OnePlus 7 Pros display med 6,67” AMOLED-skærm går fra kant til kant uden forstyrrende elementer, samtidig med at QHD+ opløsning og en opdateringsfrekvens på 90 Hz sikrer et knivskarpt billede. Warp Charge-teknologi gør det muligt at oplade det nye kraftfulde batteri på kun 20 minutter, uanset om der bliver snakket, spillet eller streamet. Og som noget helt nyt er der indbygget væskekøling i mobilen, så man kan spille løs uden at skulle bekymre sig om overophedning eller lang svartid.

Information og priser

OnePlus 7 Pro fås i farverne ’Mirror Gray’ og ’Nebula Blue’ med 8 GB ram og 256 GB hukommelse og kan fra i dag forudbestilles med en række abonnementer på 3.dk, i 3’s butikker og hos 3’s kundeservice med forventet levering 21. maj.

Eksempelvis kan OnePlus 7 Pro med 8 GB ram og 256 GB hukommelse købes hos 3 med et Fri Tale 20GB 3LikeHome-abonnement for kun 132 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 150 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 6.280 kr. inkl. oprettelse. Kontantpris uden abonnement er 5.999 kr.

Fra 28. maj kan også OnePlus 7 forudbestilles hos 3 forud for lanceringen 4. juni.

Læs mere om OnePlus 7 Pro på www.3.dk/oneplus7pro

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • oneplus

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 64 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • OnePlus 6 kan nu købes i pre-sale hos 3

    OnePlus har netop præsenteret den nye smartphone OnePlus 6, som kommer til salg hos 3 den 23. maj. Men teleselskabet 3 tager allerede nu imod forudbestillinger af OnePlus 6. 3 sælger desuden et begrænset parti af OnePlus’ nye flagskib ved en pop-up shop den 22. maj kl. 16 - 19 i 3Huset i København.

  • ​OnePlus 6T kan nu forudbestilles hos 3

    Det nyeste flagskib fra OnePlus er netop blevet præsenteret ved en keynote live fra New York, og lige nu kan OnePlus 6T købes i pre-sale hos 3. Telefonen lanceres den 6. november, hvor den vil kunne købes direkte i 3’s butikker.

  • Den nye OnePlus 5T kommer hos 3

    Teleselskabet 3 kan nu løfte sløret for, at samarbejdet med OnePlus fortsætter, og at den nye OnePlus 5T kommer til salg hos 3. Fra den 21. november kl 15.00 kan OnePlus 5T købes direkte i 3Butikkerne og fejringen af lanceringen markeres ved et pop-up event i 3Butikken i Fields.

  • 3’s top 10 over mest solgte mobiler i maj

    OnePlus’ nye flagskib, OnePlus 7 Pro, har på få uger taget danskerne med storm. Det viser en opgørelse over de mest solgte mobiler i maj måned hos teleselskabet 3. Også Huawei og Samsung optræder på listen, hvor Apples iPhones fortsat optager de fleste pladser.