Pressemeddelelse -

Mors dag hitter blandt de yngste og ældste

Søndag var mors dag, og ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3 blev den fejret af mere end 80 % af de danskere, der stadig har deres mor. For mor er den bedste i verden, i hvert fald hvis man spørger de yngste og de ældste.

Mors dag falder hvert år på den anden søndag i maj, og der er delte meninger om mærkedagen, der oprindeligt var en amerikansk opfindelse. Ifølge en undersøgelse foretaget på vegne af teleselskabet 3 blandt danskere, der stadig har deres mor, plejer lidt over 80 % at markere dagen, og særligt de yngste og ældste er flittige til at fejre deres mor.

Hele 85 % af de unge mellem 18 og 29 år fortæller, at de fejrer dagen. 67 % af dem køber blomster eller chokolade, mens 35 % også vil sende en hilsen på sms eller over telefonen. Blandt dem over 60, der stadig har deres mor, markerer 86 % dagen. Den laveste opbakning finder man blandt de 30-39-årige, hvor 72 % gør noget ud af dagen.

En bølge af sms’er

På tværs af aldersgrupper er den mest udbredte måde at markere dagen på at forære en gave såsom blomster og chokolade (37 %), skarpt efterfulgt af en sms eller et opkald (17 %). Det kunne mærkes i netværket hos 3, der rapporterer om en stigning på 7 % i antal sms’er og 6 % i antal opkald på mors dag sammenlignet med en gennemsnitlig søndag.

”I en travl hverdag kan man hurtigt komme til at tage hinanden for givet, så det er dejligt livsbekræftende, at så mange husker at fortælle deres mor, at de sætter pris på hende. Det er det nemmeste i verden at skrive en sms eller på anden vis sende en lille hilsen, så det kan jeg kun opfordre til. Og ikke kun på mærkedage,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Fakta om YouGov-undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af teleselskabet 3. Der er i alt gennemført 1002 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 8.-10. maj 2019.
  • Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Hvordan fejrer du din mor på mors dag?

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • data & analyser

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 64 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale