Pressemeddelelse -
Nye roamingtal fra 3: Flere bruger data på mobilen i udlandet
Antallet af kunder hos teleselskabet 3, der bruger data via mobilen i udlandet, sætter nye rekorder i flere lande.
Turen går sydpå for teleselskabet 3’s kunder – og endnu flere bruger data på mobiltelefonen, når de krydser Danmarks grænser. Det indikerer nye roamingtal fra teleselskabet 3, der viser hvor mange af selskabets kunder, der har brugt data på mobiltelefonen i udlandet gennem deres abonnement på 3LikeHome i uge 27 i år.
Faktisk er der rekord i antallet af 3-kunder, der bruger data på mobiltelefonen fra store feriedestinationer som Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien i uge 27. Der var således flere 3-kunder, der brugte data via 3LikeHome i de fire nævnte lande sidste uge, sammenlignet med uge 27 de seneste fire år.
”Det er dejligt at se, at vores kunder i den grad rejser igen. Vi er rigtig godt tilfredse med, at vi netop har forbedret vilkårene for 3LikeHome, så vores kunder kan bruge al deres data i alle lande inden for EU, EØS og Storbritannien – nemt og bekymringsfrit – gennem deres abonnement med 3LikeHome”, siger Jesper Bennike, Executive Vice President og kommerciel direktør hos 3.
Kunder med 3LikeHome kan nemlig nyde godt af, at 3 i begyndelsen af juni åbnede for datasluserne i EU, EØS-landene og Storbritannien. Lige siden har kunder med 3LikeHome haft mulighed for at bruge al deres data – til samme pris – når de rejser i de nævnte lande.
Tyrkiets popularitet stiger
Tallene viser også, at Tyrkiet i stigende grad er et populært rejsemål for 3’s kunder. Antallet af 3-kunder der benyttede sig af 3LikeHome i Tyrkiet er steget med 41% i uge 27 i år sammenlignet med uge 27 i 2019, før coronakrisen ramte. Tyrkiet blev tilføjet listen af lande omfattet af 3LikeHome i maj 2018, og nåede sit hidtidige højdepunkt for uge 27 i år. Under coronapandemien lagde teleselskabet 3 flere lande ind under 3LikeHome, så det nu i alt omfatter 73 lande. Læs mere om 3LikeHome her.
Emner
- Data, Telekommunikation, IT
Kategorier
- 3likehome
3 tilbyder mobiltelefoni og internet via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.