Pressemeddelelse -
OiSTERs sommerhit skal give danskerne smilet tilbage
Egentlig skulle det blot have været en reklamesang for teleselskabet OiSTER, men ”Gi’ nu et smil” havde for stort hitpotentiale. Derfor er sangen nu kørt i stilling til at blive en af sommerens helt store landeplager.
Mange vil måske være skeptiske, når de hører, at en kommerciel reklamesang lader sig forvandle til et pophit. Men faktisk rummer musikhistorien en hel vifte af eksempler på fantastiske sange, der startede deres liv i reklameverdenen. Det gælder fx The Carpenters’ ”We’ve Only Just Begun”, som oprindeligt blev skrevet til en reklame for en bank, ”I’d Like To Buy The World A Coke”, som blev til ”I’d Like To Teach The World To Sing” efter en radiolytterstorm, og Stiltskin-klassikeren ”Inside”, der oprindeligt var et instrumentalnummer skrevet til en Levi’s-reklame.
Bygger videre på OiSTER-brandet
Det er således en ganske hæderkronet tradition, som teleselskabet OiSTER med sangen ”Gi’ nu et smil” nu gør sig selv til en del af. Det startede som en reklamesang, men det tog ikke lang tid, før OiSTER og producerholdet bag sangen fornemmede, at den havde potentiale til mere end blot et reklamespot. Derfor går OiSTER nu ’all-in’ og lancerer for første gang et decideret sommerhit.
”Vi er i gang med at fintune OiSTER-brandet og redefinere os selv en smule. Det gør vi ved at bygge videre på det, vi har og kan i forvejen. OiSTER har aldrig taget sig selv særligt højtideligt, og vi har altid brugt musikken til at fange danskernes opmærksomhed. De fleste ved efterhånden, at vi er bedst til prisen, men vi håber, at den nye single kan være med til at vise, at OiSTER har meget mere at byde på og masser af personlighed og attitude,” siger Anthony Lim, der er Chief Commercial Officer hos OiSTER.
”Sangen har et klassisk, lidt naivt glædesbudskab – ikke ulig Pharell Williams’ Happy. Samtidig rammer den noget højaktuelt lige præcis denne sommer, hvor mundbindene i stor stil kommer af, og hvor vi efter knap et år endelig kan smile til hinanden igen. Sangen griber lytterne kærligt om ørerne og vil uden tvivl bidrage til at give danskerne smilet tilbage.”
Fakta om ”Gi’ nu et smil” af The Oister
- Sangen er sunget af Nicky Russell
Related links
Emner
- Musik
Kategorier
- oister
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 72 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.