Pressemeddelelse -

Venstre fløjen forstærkes

Aalborg DH og Louise Lindholm har indgået en 2 årig konkrakt.


Louise kommer fra de svenske sølvvindere fra Team Eslöv. Louise Lindholm er en type, der vil passe godt ind i det vi er ved at bygge op. Hun vil gerne træne og glæder sig til meget til at udvikle sig i den danske liga. Derudover vil hun supplere vores egen Rikke Ebbesen godt på venstre fløjen. I den seneste sæson var vi sårbare på den kant, men med tilføjelsen af Lindholm står vi nu stærkt!


Louise Lindholm udtaler:

”Jeg ser frem til at komme til Aalborg DH - og jeg er ret sikker på, at det bliver en rigtig god oplevelse for mig. Jeg glæder mig til en spændende sæson, hvor jeg tror på, at vi som hold vil præstere kanon.”

Allan Heine, cheftræner Aalborg DH udtaler:

”Det er ingen hemmelighed, at vi har ledt efter en spiller der kunne supplere Rikke Ebbesen på venstre fløjen. Vi har med Louise Lindholm fundet en robust, stærk og teknisk dygtig spiller, som helt sikkert vil hæve vores niveau i både træning og kamp. Louises iver efter at udvikle sig, og lyst til at træne er præcis de værdier jeg sætter højt. Der er ingen tvivl om, at dem der træner bedst, bliver bedst.”

Lars Steffensen, direktør Aalborg DH udtaler:
”Vi er med offentliggørelsen af Lindholm meget tæt på at kunne sige ”alt udsolgt” på pladserne i truppen – et hold, der også bør få Gigantium til at melde udsolgt i næste sæson. En fantastisk mulighed er dog opstået i sidste sekund, som gør at vi først melder den sidste plads i truppen ud et par dage senere end forventet – men allerede nu står vi med et hold, der kan sørge for at få Aalborg DH tilbage som det nordjyske flagskib indenfor kvindehåndbold. Vi glæder os enormt til næste sæson!”

Med venlig hilsen
Aalborg DH A/S
Pressekontakt: Lars Steffensen - tlf: 23208832

Emner

  • Håndbold