Pressemeddelelse -

Københavns Lufthavn bliver Danmarks største ladestation for elbiler

  • ABB skal levere 1.350 ladere i samarbejde med energikoncernen EWII
  • Både lufthavnens egne elbiler og elbiler fra lufthavnens mere end 80.000 daglige rejsende vil få let adgang til opladning
  • Bilisterne vil drage fordel af ABB's brede vifte af opladningsløsninger, herunder den nyligt lancerede Terra 360, verdens hurtigste oplader til elbiler


Københavns Lufthavn (CPH) har en strategi om emissionsfri drift i 2030 og vil blive landets største sted for opladning af elbiler. Ladeinfrastruktur fra ABB vil spille en central rolle i at nå dette mål, og lufthavnen har netop underskrevet en kontrakt med energikoncernen EWII om at installere 1.350 ABB-ladestationer til el-/plug-in-hybridbiler over de næste ti år. De første 180 AC-ladere og 15 DC-ladere vil blive installeret i 2022.

"Vi er glade for at kunne støtte CPH i deres grønne omstilling med vores brede portefølje af professionelle ladeløsninger af høj kvalitet", siger Lasse Altmann, Head of E-mobility i Danmark. "Vi er overbeviste om, at dette projekt ikke kun vil tjene som inspiration for andre lufthavne i Danmark, men også i andre lande, og at det igen vil vise de mange muligheder og fordele ved ren, støjsvag og fleksibel el-mobilitet”.

CPH var på udkig efter en holistisk opladningsløsning til sine mere end 80.000 daglige rejsende og medarbejdere, der parkerer på stedet. Løsningen skulle også dække køretøjer med behov for hurtigere opladning, f.eks. taxaer, der afleverer rejsende samt virksomheder, der opererer i lufthavnen og håndterer transport, bagage og catering.

For at imødekomme denne efterspørgsel har EWII indgået samarbejde med en række partnere, herunder ABB til at levere de 1.350 opladningspunkter, ZAPP Mobility til at drive dem og Monta til at levere betalingsløsninger til opladerne. Ladestationerne vil bestå af opladere fra ABB's brede portefølje af opladere fra 22 kW Terra AC wallbox til den for nyligt lancerede Terra 360, verdens hurtigste oplader til biler, som kan levere 100 km rækkevidde på mindre end tre minutter og er den eneste oplader, der er designet til at oplade op til fire køretøjer på én gang.

"Med ABB som vores e-mobilitetspartner er vi sikret adgang til en bred vifte af løsninger, der kan oplade alt fra biler til busser og lastbiler. Derudover var det afgørende for os og lufthavnen, at ladestationerne var både pålidelige og af højeste kvalitet. Som en erfaren global partner, der er med til at drive udviklingen inden for opladningsinfrastruktur, lever ABB op til alle parametre", siger Jesper Nicolaisen, Head of Wholesale hos EWII.

Terra 360 - verdens hurtigste lader til elbiler
Det bliver blandt andet ladestandere som denne ABB Terra 360, som stilles op i Københavns Lufthavn.

Noter til redaktørerne

  • ABB er globalt førende inden for infrastruktur til elektriske køretøjer og tilbyder et komplet sortiment af opladnings- og elektrificeringsløsninger til elbiler, el- og hybridbusser, varevogne, lastbiler, skibe og jernbaner. ABB gik ind på markedet for e-mobilitet tilbage i 2010 og har i dag solgt mere end 680.000 opladere til elektriske køretøjer på mere end 85 markeder; over 30.000 DC-ladere og 650.000 AC-opladere.

  • I 2019 havde CPH i gennemsnit 83.000 passagerer, der dagligt passerede gennem terminalerne, hvoraf mange benyttede sig af en af de mere end 14.000 parkeringspladser i lufthavnen. Nogle af dem er allerede udstyret med el-opladningsstationer, men tendensen viser, at behovet vil vokse i de kommende år. CPH imødekommer nu dette behov i tæt samarbejde med EWII.

Related links

Emner

  • Forurening

Regions

  • Hovedstaden

ABB Electrification er globalt førende inden for elektriske produkter og løsninger, og opererer i mere end 100 lande med over 200 produktionssteder. Med mere end 50.000 medarbejdere, der er dedikerede til at ændre menneskers levevis, er forbundet på og arbejder, leverer vi sikre, intelligente og bæredygtige elektrificeringsløsninger. Vi former de fremtidige tendenser inden for elektrificering og adskiller os gennem teknologisk og digital innovation, samtidig med at vi leverer en unik oplevelse gennem operationel excellence til vores kunder på tværs af forsyningsvirksomheder, industri, bygninger, infrastruktur og mobilitet. Du kan få flere oplysninger på https://go.abb/electrification

Kontakt

Dorthe B. Schow

Pressekontakt Kommunikations- og marketingdirektør +45 4450 4004

Relateret materiale