Nyhed -

Grønnere fradragsordning endelig i hus

Ny BoligJob-ordning giver klare rammer for byggeglade danskere og sætter fokus på energirigtige projekter. Nu er den endelige aftale på plads, og den grønne fradragsordning blev i sidste uge vedtaget

Danskere, der vil skifte vinduer, lave hulmorsisolering, overvejer at bestille energirådgivning eller lave noget helt fjerde i boligen, kan nu se frem til mere gennemsigtige regler og en ekstra gevinst, hvis byggeprojektet har en særlig grøn profil. Folketingets BoligJob-ordning for 2016-2017 er nemlig landet, og den skal sætte skub i den grønne omstilling og belønne bæredygtige projekter.

Den grønne BoligJob-ordning har været på tegnebrættet siden juni 2015, men først i sidste uge faldt de sidste aftaler på plads. Det betyder, at en endnu bredere vifte af energirigtige håndværksydelser nu giver fradrag, ligesom ordningen skarpere ridser op, præcist hvilke opgaver danskerne kan få fradrag til.

Fradrag favoriserer de energirigtige valg

Med den nye ordning er det for eksempel muligt at få op til 12.000 kroner i fradrag per person i husstanden, hvis byggeprojektet har en særlig energirigtig profil. Derudover betyder ændringerne, at fradragsberettigede serviceydelser nu giver op til 6000 kroners fradrag per person.

Omvendt er indendørs malerarbejde, nedrivning og opsætning af køkken og bad nogle af de ikke-grønne opgaver, der er sløjfet; her er det altså ikke længere muligt at få fradrag.

Klare retningslinjer gør grønne løsninger nemmere

Hos 3byggetilbud.dk, der formidler alle typer af byggeopgaver, hilser de den nye ordning velkommen – her strømmer opgaverne nemlig ind, og det fører til en del spørgsmål fra danske bygherrer:

”Vi oplever lige nu en vækst på 40 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år – særligt forespørgsler på grønne løsninger, hvor danskerne fx henter tilbud på isolering og varmepumper,” fortæller kommunikationschef Maria Carlsen, som uddyber:

”Med den nye ordning får vores bygherrer endelig nogle klare rammer for, hvilke opgaver de kan hente fradrag hjem på – det gør det lettere for familien Danmark at vælge ikke mindst de grønne løsninger til.”


Faktuelt: 

Ordningen gælder for arbejde udført efter 1. januar 2016

3byggetilbud.dk har haft en vækst på 40 procent i antallet af bygge- og vedligeholdelsesopgaver, som firmaet modtager, når man sammenligner januar og februar 2016 med samme periode sidste år. 

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • 3byggetilbud.dk
  • håndværkerfradrag
  • boligjobordning
  • byggeri

Relateret materiale

  • Kong Vinters ankomst medfører massiv efterspørgsel på isolering og varmepumper

    ​Når frosten bider og sneen falder, stiger efterspørgslen på varmepumper og isolering. Kong Vinters ankomst har medført at et rekordhøjt antal boligejere har efterspurgt håndværkere, der kan gøre deres bolig varmere. 3byggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver mellem håndværkere og danske boligejere, melder om vækst på 172 procent på isoleringsopgaver, og en vækst på 93 procent på varmepumpesager.

  • Hastesager vælter ind hos byggebranchen

    Det er sidste chance hvis man skal nå at have håndværkerfradrag for indendørs maling, gulvarbejde eller renovering af køkkenet. Håndværkerfradraget ændres og dette har medført et stor efterspørgsel på håndværkere i årets sidste måneder. Hos landets største formidler af byggeopgaver, 3byggetilbud.dk, er en fjerdedel af alle henvendelser hastesager, som skal udføres inden året er omme.

  • Grønt håndværkerfradrag: Få det fulde overblik

    Skal boligen renoveres, så den bliver mere klimavenlig, så er der i 2016 og 2017 penge at spare med et håndværkerfradrag. Til gengæld er det med årets udgang slut med at få håndværkerfradrag på gulvarbejder eller renovering af køkken og bad. Få det fulde overblik over hvor meget, og hvad du kan få håndværkerfradrag til med 3byggetilbud.dk’s infografik af det grønne håndværkerfradrag. 
    Et