Pressemeddelelse

Nye trøjer til sidste spillerunde

Ved indgangen til Superligaen 2012/2013 trak spillerne fra F.C. København i en ny spilledragt fra adidas, der netop var gået ind i et nyt tøjsponsorat med klubben. Allerede i fjerde sidste spillerunde sikrede F.C. København sig det danske mesterskab 2012/2013 efter en sæson, hvor holdet har domineret i Superligaen.

På sæsonens sidste spilledag, 2. pinsedag, stiller spillerne til start i PARKEN iført en guldspilledragt, som afløser den normale hjemmebanedragt i denne ene kamp. Det sker som en del af den guldfest, der bliver rammen om F.C. Københavns sidste hjemmebanekamp.

”F.C. København har sikret sig det danske mesterskab i fodbold i overbevisende stil og ved at spille flot fodbold. Guldtrøjerne er adidas’ hyldest til spillerne og et stort til lykke fra adidas til F.C. København med det 10. mesterskab. Vi glæder os til den store guldfest i PARKEN på mandag,” fortæller Ulrich Scheibelein, Country Marketing Manager hos adidas Group Denmark.

F.C. Københavns guldfest i PARKEN danner ramme om sæsonens sidste hjemmebanekamp på mandag den 20. Maj. Modstanderne er SønderjyskE og kampen fløjtes i gang klokken 17.00.

Guldtrøjen fås i FCK MegaStore. Læs mere på http://www.fckmegastore.dk/guld/

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt