Pressemeddelelse -

Traditionsrigt reklamebureau fusionerer med ungt, digitalt bureau

Det Kolding-baserede reklamebureau Adtention A/S byder det unge hold fra Webstarters A/S indenfor i en ny kreativ, digital konstellation. Målet er at tilbyde markedet kompetent end-to-end-rådgivning gennem hele markedsføringsprocessen, fortæller bureauets direktør, Brian Stein.

Det er næppe nogen hemmelighed, at medie- og kommunikationsbranchen de sidste år har været præget af store digitale forandringer, der spiller en voksende rolle på de traditionelle reklamebureauers virke. Det er en udvikling det traditionsrige reklamebureau Adtention har fulgt tæt, og i dag er offentliggørelsen af fusionen med det digitale marketing- og webbureau, Webstarters, en realitet.

Vi er i Adtention kendte for at levere strategiske og kreative løsninger med et langsigtet, effektfuldt fokus. I kraft af fusionen med Webstarters, får vi nu mulighed for at tilbyde markedet et end-to-end rådgivning, og vores platform bliver dermed væsentligt styrket i fremtiden med den nytilkomne digitale fokusering”, beretter administrerende direktør, Brian Stein.

Den digitale serv er fremtidens matchbold

Den nyeste udgave af BureauTrends, en årlig rapport udarbejdet og udgivet af BureauBiz og MyResearch, vidner også om de digitale bureauers eksplosive vækst. De digitale bureauer præsterede i 2019 en bruttoavance på 2,872 milliarder kroner. Det er en stigning på 10,7% fra året før. Modsat oplever de traditionelle reklamebureauer ikke samme økonomiske fremgang.

Webstarters’ tidligere administrerende direktør, Dennis Frederiksen, ser derfor lyset i det kommende tværfaglige samarbejde:

Èt af de kompetencesæt, de digitale bureauer mangler, er kreativitet. Omvendt kan vi i markedsudviklingen se, at de klassiske reklamebureauer i høj grad er udfordret af manglen på digitale kompetencer”, fortæller han og fortsætter:

Med Webstarters’ digitale profil, samt Adtentions kreative evner og tilgang til konceptudvikling, ser jeg vores samlede produkt til markedet som helhedsskabende og meget integrerbart på tværs af brancher.”

Dennis Frederiksen indtræder sammen med Jesper Kaae, tidligere partner i Webstarters, i Adtentions nye partnerkreds.

Et gammelt bekendtskab i nye klæder

Adtention og Webstarters har boet dør om dør på Dalbygade i Kolding siden 2018, og de to bureauer har løbende samarbejdet om kundeprojekter for bl.a. C2B-auktionsplatformen Solgt.com samt Din Bilpartner, en af Danmarks største værkstedskæder.

Det er derfor også med stor ro i maven, at Brian Stein entrerer den nye, digitale alliance:

Vi har samarbejdet med Webstarters de sidste tre år, og vi har tillige været partnere i virksomheden. Derigennem har vi i den grad fået bevis for de kompetencer, Webstarters har. Også vores værdier og måden, vi anskuer tingene på, er helt i linje med hinanden, så det er et perfekt match”, beretter Brian Stein.

Related links

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • bureaubranchen
  • kolding
  • fusion
  • adtention
  • reklamebureau
  • digitalt bureau
  • marketingbureau

Vi er Adtention; Et kreativt, digitalt bureau i Kolding fra 1985. Vi leverer alt fra brandstrategi, kommunikation, identitetsdesign, webdesign, digital markedsføring, SEO og annoncering. Det hele eller i dele, men altid med effekt.

Vores kundeportefølje tæller navne som Intersport, Solgt.com, Lidl, Dechra, Jotun, Dansani, Konditorbager, Din Bilpartner, Planet Huse m.fl.

Kontakt

Brian Stein

Pressekontakt CEO 76 31 41 42

Dennis Frederiksen

Pressekontakt COO 60 21 12 80