Skip to content
Hvor længe kunne du overleve helt alene?

News -

Hvor længe kunne du overleve helt alene?

Søndag d. 14. maj vender den prisbelønnede overlevelsesserie Alone tilbage til HISTORY med ti helt nye afsnit. Syv mænd og tre kvinder skal forsøge at overleve så længe som muligt i vildmarken i den sydamerikanske region Patagonien - fuldstændig alene.

Mens de første to sæsoner af Alone fandt sted på Vancouver Island i Canada, byder tredje sæson på endnu større udfordringer. De ti deltagere rejser til Patagonien - et fjerntliggende område i Sydamerika, der også er kendt som “Verdens ende”. Her vil de blive sat på den ultimative test af viljestyrke og udholdenhed i et forsøg på at overleve så længe som muligt.

De syv mænd og tre kvinder - udvalgt blandt flere end 5.000 ansøgere - er totalt isolerede i den argentinske vildmark. Det eneste, de har med sig, er indholdet af en lille rygsæk samt et kamera til at dokumentere deres egen kamp for overlevelse. Hver deltager må bygge deres eget shelter, indsamle mad og drikke, overleve den bidende kulde og holde stand mod livsfarlige rovdyr.

Alle ti survivalister har gennemgået fysiske og mentale tests samt praktisk træning - men hvordan vil de reagere, når de står ansigt til ansigt med den barske natur helt alene?

En efter en kaster deltagerne håndklædet i ringen, indtil kun én person er tilbage. Den deltager, der holder længst ud, kåres som vinder og modtager en kontant præmie på 500.000 dollars.

Siden den første sæson af Alone havde premiere på HISTORY i sommeren 2015, har serien udviklet sig til en international seersucces. I januar 2016 blev den hædret med en pris for sit innovative format af The National Association of Television Program Executives i USA. 

Sæson 3 af Alone sendes ti søndage kl. 21.00 fra d. 14. maj på HISTORY. Et særafsnit om udvælgelsesprocessen, Alone: Making the Cut, har premiere samme aften kl. 20.00.

Klik herunder for at se videopræsentationer af sæsonens ti deltagere.

1. Britt Ahartse video (3:05)

2. Carleigh Fairchild - se video (2:31)

3. Zachary Fowlerse video (2:57)

4. Zachary Gault - se video (2:27)

5. Megan Hanacek - se video (2:26)

6. Dave Nessiase video (1:58)

7. Callie Northse video (3:00)

8. Greg Ovensse video (3:11)

9. Jim Shieldsse video (2:22)

10. Dan Wowakse video (3:07)

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms