Gå til indhold
Rejsegilde på Køhlers Have
Rejsegilde på Køhlers Have

Pressemeddelelse -

Rejsegilde på Køhlers Have

AG Gruppen og NREP fejrede, som fælles bygherre, mandag den 26. september 2022 rejsegilde på Køhlers Have. Københavns Sydhavns nye arkitektoniske perle er en moderne hyldest til det traditionelle Sydhavn med sadeltage, håndstrøgne mursten og masser af fællesskab i de grønne gårdrum.

Håndværkerne blev fejret til den store guldmedalje, da AG Gruppen og NREP indbød til rejsegilde på Køhlers Have mandag den 26. september. Her var grillpølser, rigeligt med drikkevarer og en glad overborgmester Sophie Hæstorp Andersen på talerstolen.

  • Byggeriet er i tråd med det København, jeg ønsker mig, hvor vi er mere fælles, hvor vi er mere lige, og der er mere grønt. En blandet by og mangfoldig by med nye fællesskaber, der bygger broer mellem mennesker i bogstavelig og metaforisk forstand, sagde overborgmesteren, der roste projektet for at være tro mod Sydhavnen: - I har gjort jer umage med at skabe et byggeri, som passer til det eksisterende. I har ladet jer inspirere af arbejderboligerne og arkitekturen i Sydhavn.

Køhlers Have ligger på en gammel industrigrund mellem det nye og det gamle Sydhavn. Den unikke placering er udnyttet til at skabe en moderne hyldest til Sydhavnens arbejderboliger med røde sadeltage, håndstrøgne mursten og vinduesrammer i klassiske farver.

  • Vi har kørt land og rige rundt for at finde de helt rigtige mursten til byggeriet, så vi kunne ramme Sydhavns særlige stemning, lød det fra Nicole van der Star, Investment Developer i NREP, som har været bygherre på projektet sammen med AG Gruppen.

Fællesskab oppe og nede
Køhlers Have består af tre karreer og rummer 384 lejeboliger i størrelsen fra 1-5 værelser. Byggeriet får følgeskab af et plejecenter med 112 almene boliger og en daginstitution til byens børn senere. Alle boliger bliver certificeret med DGNB Guld, ligesom der er lagt vægt på at fremme fællesskabet mellem beboerne med grønne gårdrum, fælles værksted og en byttecentral, hvor beboerne kan bytte sig til en ny bog, en gryde eller noget legetøj. Det største trækplaster er dog de fælles tagterrasser, som bliver forbundet via gangbroer i fjerde sals højde, så det er muligt at besøge hinanden og få nye venner.

Klaret alle kriser
Første etape af Køhlers Have står klar til indflytning allerede til november til trods for, at byggeriet har været ramt af et hav af udefrakommende kriser, som adm. direktør for AG Gruppen Robin Feddern fremhævede i sin tale til håndværkerne:

  • Vi har været ramt af Corona, materialemangel som følge af forsyningskrisen og nu en energikrise. Men I har formået at styre gennem alle kriserne takket være rettidig omhu. Det er jeres fortjeneste, at vi står her i dag, sagde han og sluttede af med en tak til alle samarbejdspartnerne på projektet og NREP, der fik følgende ord med på vejen: - Med Køhlers Have har vi udviklet mere end 2.000 boliger sammen med NREP. Vi takker for det gode samarbejde og glæder os til at udvikle flere projekter sammen i fremtiden.

Første etape af Køhlers Have er sat til udlejning og kan ses her:

https://juliliving.dk/koehlers-have/

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om AG Gruppen

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

Kontakt

Robin Feddern

Robin Feddern

Bestyrelsesformand +45 66 13 33 32

Relateret materiale

Hjem, der er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og af en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen blev stiftet i 1986 og er en full-service ejendomsudvikler, som skaber attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet. Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne. I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med 8.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig: Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke. Og i en kvalitet, der kan tåle livet.

AG Gruppen
Papirmester Allé 20
5250 Odense SV
Danmark