Gå til indhold
Ny Aiways U6 testes i Europa
Ny Aiways U6 testes i Europa

Pressemeddelelse -

Ny elbil fra Aiways testes på de europæiske veje

Den helt nye Aiways U6 gennemgår i disse dage den sidste test og tekniske finpudsning på det europæiske vejnet, inden modellen senere på året sættes i produktion. U6 modellen er en stilfuld SUV-coupé og den bliver den anden bil fra elbils-producenten Aiways, som i dag også producerer og sælger U5 SUV-modellen.

U6 modellen har de sidste mange måneder været igennem et krævende testforløb i Kina, hvor 8 prototyper fx har gennemført en udholdenhedstest og kørt mere end 400.000 km på kun 240 dage. Udholdenhedstesten er for ingeniørerne noget af det mest udfordrende. Her går den nye bilmodel fra at være testet på alle leder og kanter i de mest avancerede digitale udviklingsværktøjer inkl. virtual-reality, til at møde den virkelige verden. Aiways benytter AI-Tech som deres virtuelle udviklingsmiljø og her kan man opnå en hurtigere og mere fleksibel proces og dermed komme hurtigere fra designfasen til, at modellen kan introduceres.

Nu er turen så kommet til Europa, hvor de gode erfaringer fra den omfattende test i Kina skal verificeres. Her testes bilen også ved kørsel med høj hastighed på motorvej, mens det nye og kraftigere iBooster bremsesystem, udviklet i samarbejde med Bosch, skal bevise sit værd på både hurtig reaktion og korte bremselængder. Desuden skal der udføres forbrugstests og de sidste detaljer gennemgås og vurderes, før den endelige typegodkendelse gennemføres.

De testbiler, der nu er landet i München, er kun monteret med få kamuflage-mærker, så for første gang kan man nu opleve den endelige produktionsmodel ude i trafikken. Og det er tydeligt at se, at U6 modellen kombinerer de praktiske fordele ved en SUV med det mere stilfulde design, der følger af coupélinjerne. Det giver et både markant og karakteristisk udtryk.

Kategorier


Aiways Danmark står for import og salg af elbiler fra Aiways på det danske marked. Bilerne sælges online fra siden www.aiways.dk. De kan ses og prøvekøres hos Aiways partnere, der dækker det meste af Danmark. Læs mere på www.aiways.dk

Kontakt

Erik Morsing

Pressekontakt PR og produktchef Pressekontakt +45 81 88 25 81

Velkommen til Aiways Danmark

Aiways Danmark er en del af Andersen Motors, der står bag importen af elbiler fra Aiways på det danske marked. Den første elbil fra Aiways introduceres i Danmark i april 2021.

Aiways Danmark
Unionsvej 15
4600 Køge
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum