Skip to main content

​Vi er først ved at finde ud af, hvad blockchain-teknologien kan bruges til

Blogindlæg   •   Sep 11, 2017 09:44 CEST

Vi er stadig først ved at finde ud af, hvad blockchain-teknologien kan bruges til, og der er en masse tekniske udfordringer, som der skal løses før teknologien kan slippes fri.

Blockchains kendes mest som den underlæggende teknologi bag den virtuelle valuta BitCoins. Teknologien sørger for at alle kan blive enige om, hvilke BitCoins, der skifter ejer og sørger for at ingen kan betale med den samme mønt to gange, også kaldet ‘double spending’. Men blockchains har store potentialer uden for digitale valutaer. OECD har fremhævet det som en af de teknologier, der er vigtig inden for fremtidig forskningspolitik.

Blockchain er blevet kaldt den mest disruptive teknologi, mens andre mener, at bortset fra BitCoin, så vil alt, hvad der er foreslået implementeret med BitCoin, være bedre implementeret med en almindelig database.

Internettet i version 2.0

Vi er stadig først ved at finde ud af, hvad teknologien kan bruges til, og der er en masse tekniske udfordringer, som der skal løses før teknologien kan slippes fri. Men blockchain svarer lidt til, hvad internettet har betydet for videndeling i samfundet. Ved at sende en kopi af den viden, som vi ligger inde med, så er vi blevet i stand til at demokratisere viden på nettet. Forskellen er bare, at når det kommer til at udveksle ting, der har værdi, som fx en valuta, så er det en dårlig idé at sende en kopi. Og netop det er et kerneproblem som man har beskæftiget sig med inden for kryptografien.

Det har vist sig at være vanskeligt, og resultatet er at vi er afhængige af mellemmænd, som eksempelvis banker, advokater, regeringer og store tech-firmaer som Google. De spiller en stor rolle, når man skal afgøre auktioner, kontrakter og transaktioner mellem virksomheder. Grundlæggende så skaber de tillid. Men de har også nogle begrænsninger. For det første er de centraliserede, og for det andet er de også sårbare over for hacking. Og for det tredje så er de langsomme, og kan dermed sløve transaktioner ned. Det kan måske tage 3-5 dage at overføre penge fra et land til et andet.

Handler om tillid

Det er her at blockchain-teknologien kommer ind. Grundlæggende så handler blockchain-teknologien om at eliminere behovet for en betroet tredjepart i en situation, hvor et antal parter er enige om indholdet i en database. For BitCoin er det eksempelvis en centralbank, der ikke længere er nødvendig for at have en fælles database over transaktioner. Det er nok derfor, at der har været så meget fokus på BitCoins inden for finanssektoren. Noget af det som bankerne tjener penge på, er transaktioner af penge, og her kan BitCoins gøre det meget billigere.

Det er næsten kun fantasien, der sætter en begrænsning på, hvor man har brug for en betroet tredjepart. Det gælder alle steder, hvor der bliver brugt kontrakter eller auktioner. Der er både mange penge og tid at spare, hvis man kan erstatte en betroet tredjepart med kryptografi. Og det er måske også grunden til, at vi har set så mange startups med fokus blockchain, og hypen omkring teknologien har måske også været med til at skubbe venturekapitalen i den retning.

Det er dog vigtigt at have med i overvejelserne, at tillid ikke bør komme ud af det blå. Når man baserer sig på blockchain så skal man have tillid til netværket bag, og ikke til de enkelte med til netværket som helhed. Dette er noget, der ofte bliver overset. Den næststørste blockchain Ethereum løb også ind i problemer, da et program og et community baseret på denne viste sig at have implementations-fejl, så en person kunne overfører en mængde crypto-penge svarende til flere millioner kroner over til sig selv.

Hypen er ved at lægge sig

Der er måske brug for en afklaring og undersøgelse af, hvordan vi får teknologien til at fungere. På Alexandra Instituttet er vi netop ved at starte et projekt op, der handler om køb og salg af strøm imellem parter, uden brug af tredjepart. Vores kritiske infrastruktur af elnettet bliver i øjeblikket digitaliseret, og samtidig med at området bliver mere kompliceret, så består det af et utal af meget forskellige aktører, der tæller lige fra almindelige forbrugere og små-producenter og op til store koncerner som Dong. Her kunne blockchain have potentiale som medie for transaktioner i sådanne infrastrukturer. Dette vil give en mere simpel og robust infrastruktur.

Trenden er nok, at blockchain har været over-hypet de sidste par år, og nu er man begyndt at få et mere reelt syn på, at teknologien ikke løser alle problemer, og at det måske heller ikke bliver så stort som folk troede for et par år siden. Der er stadig mange ting, der skal løses, fordi teknologien kommer ikke uden omkostninger.

Ikke særlig energi-effektiv teknologi

Teknikken bag er nemlig kompliceret, og der er et meget stort ressourceforbrug og er ikke særlig energi-effektivt sammenlignet med klassiske, centraliserede løsninger. For eksempel bruger minerne på BitCoin-netværket i omegnen af 500 MW på at drive systemet, og alle deltagerne skal have en kopi af transaktionsdatabasen (pt. 130 GB) liggende. Derudover skal alle deltagere have et nøglepar liggende, hvilket ikke gør det mindre kompliceret. Og hvis man ser på BitCoins-transaktioner sammenlignet med Visa/Mastercard-transaktioner, så skalerer det slet ikke på samme måde. Noget der også har givet nogle problemer internt i BitCoin som for nyligt blev delt i to, nemlig klassisk BitCoin, og en version, der skulle skalere bedre, men som lige nu ser ud til ikke at blive valgt af så mange. Disse opsplitninger kan være noget af det, der måske kan give problemer, og gøre os udsatte, hvis vi lægger for meget tillid i systemet.

Ny transaktions-infrastruktur for IoT-enheder

Samtidig stiger antallet af enheder på nettet i øjeblikket eksponentielt, hvilket udover at kræve nye former for skalerbarhed i kommunikationen mellem enheder, også kræver nye transaktionsformer. Hvis Internet of Things (IoT) for alvor skal have succes, så kræver det, at der er en underliggende transaktions-infrastruktur, der kan understøtte det at skabe værdi mellem data, enheder og services. Her kan den nuværende finansielle infrastruktur med tredjeparts godkendelser ikke bruges i stor skala mellem IoT-enheder. En sådan transaktions-infrastruktur bør være indlejret i selve IoT-infrastrukturen, og her kunne blockchain-teknologien udvikles til at have de her egenskaber.

Forskning kan kickstarte blockchain-startups

Selv om hypen omkring blockchain-teknologien er ved at løje af, så har fokus, der har været, også bidraget til at der er kommet mange startups og mange ideer til løsninger. Der er dog masser af udfordringer, hvoraf den største er, at teknologi og forretning taler forbi hinanden. Der kommer ideer på bordet, som ikke kan realiseres i praksis. Det fører til, at der er potentialer, der ikke bliver udnyttet eller at de kunne være udnyttet tidligere. Samtidig bliver der spildt ressourcer, fordi man ikke forstår den underliggende teknologi. Man forstår ikke, hvad den kan, og ikke mindst, hvad den ikke kan.

Der er derfor behov for forskning på området, så der er et ordentligt videnskabeligt fundament som man kan skabe forretninger oven på. Et sådant fundament vil kunne styrke dansk forretningsudvikling inden for brug af blockchains, og være katalysator for andre teknologier som fx IoT, fintech, smartGrid eller grøn omstiller, som kræver nye former for transaktionsmodeller og som kan hjælpe til digitaliseringen af det danske samfund.

Danmark er oplagt first mover

Danmark har dog mange af de rigtige kort på hånden. Vi er i forvejen stærke forskningsmæssigt inden for it-sikkerhed. Vi har flere forskningsgrupper i verdenseliten og vi har et godt samarbejde mellem universiteter og industrien. Vi er samtidig stærke på kandidater til anvendelsen. Det gælder både inden for fintech, SmartGrid og IoT, men også til at forbedre den offentlige administration.

Flere har foreslået, at vi skal basere vores offentlige digitalisering på blockchain, og det giver måske mening på sigt, men lige nu er teknologien for umoden, og hele spørgsmålet omkring tillid til disse distribuerede systemer er ikke klart nok besvaret. Hvis vi baserer tingbogen på en blockchain, hvad så hvis der sker en opsplitning af den underliggende blockchain; hvor ligger tingbogen så, og hvordan reagerer markedet overhovedet, hvis vi i stor stil begynder at lægge store eksterne værdier ind i netværket.

Hvis det lykkes at skabe et videnskabeligt fundament, så vil det hjælpe danske virksomheder med at høste frugterne af blockchain-teknologien, og med at fokusere på de forretningsmodeller, som er teknisk mulige. Danmark er derfor en oplagt first mover inden for blockchain, men det kræver et vidensfundament. Som virksomhed er man nødt til at vide, hvor omfattende ekstraomkostningerne er, når man designer systemer, der bruger blockchain. Hvad koster det i forhold til at bruge traditionelle, centraliserede løsninger? Ellers kan man ikke få svar på om det er det værd.

Af Gert Læssøe Mikkelsen, ph.d. i kryptografi fra Aarhus Universitet og Head of Security Lab på Alexandra Instituttet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar