Danske forskere vil gøre avanceret kryptering tilgængelig for flere virksomheder
Nyheder • Apr 28, 2017 10:11 CEST
Hvordan kan man udnytte værdien af personfølsomme data, uden at man sætter kravene til privacy over styr? Forskere fra Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi på Aarhus Universitet har udviklet en værktøjskasse, der skal gøre det nemmere at regne på krypterede tal, og dermed lave dataanalyse som benchmarking eller lønstatistik på tværs af organisationer.