Skip to main content

‘Gør-det-selv’-guide gør det nemt for museer selv at lave brugerstudier om gæsternes adfærd

Nyhed   •   Jan 25, 2019 14:58 CET

Guiden indholder både tips til, hvordan museer kan lave brugerstudier, og hvordan de kan anvende resultaterne til for at forbedre gæsternes museumsoplevelse. Foto: Eva Bjerrum/Alexandra Instituttet.

Når museer i dag skal sammenligne sig på tværs og finde ud af, hvad gæsterne synes om de enkelte udstillinger, så sker det ved hjælp af Den Nationale Brugerundersøgelse, som Slots- og Kulturstyrelsen står bag. Det er en kvantitativ undersøgelse, som måler folks tilfredshed inden for ti kategorier.

Men undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvorfor gæsterne er tilfredse eller utilfredse. Som fx hvorfor folk er meget tilfredse med det digitale tilbud, der er på et museum, eller hvorfor de evt. synes, der er for få tilbud til børn.

Nem vejledning alle kan bruge

Alexandra Instituttet har derfor i samarbejde med to museer, Varde Museerne og De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, udviklet en ‘Gør-det-selv’-guide til at lave kvalitative brugerstudier om gæsternes adfærd. Guiden er udviklet på baggrund af brugerstudier på Tirpitz og Strandingsmuseet.

“For det første har vi længtes efter et redskab, der mere giver svar på HVORFOR, og som giver noget mere indhold til de kvantitative undersøgelser. Samtidig har det været vigtigt at udvikle en analysemetode, der giver ensartet indhold, der gør det muligt at sammenligne sig med hinanden, og som betyder, at vi kan begynde at føre en mere kvalificeret samtale med hinanden blandt fagfolk,” forklarer Ingeborg Svennevig, direktør for De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune.

Hun har før arbejdet sammen med Eva Bjerrum og Suzan Tugcu fra Alexandra Instituttet om at lave kvalitative analyser. De leverer ifølge hende en stringent metode, så derfor var de en oplagt samarbejdspartner.

De har hen over 2018 mødtes for at finde ud af, hvad museerne gerne ville have ud af en kvalitativ analyse, og i sommerperioden gennemførte Eva Bjerrum og Suzan Tugcu brugerstudier på de to museer og afprøvede en række forskellige metoder med henblik på at skabe en generaliserbar og lettilgængelig guide til museer.

Metoden er let at gå til

Her er man kommet frem til en guide, der hedder “2 personer, 2 dage, 2 metoder”.

Det går i al sin enkelhed ud på, at museer først skal gøre sig klart, hvilket formål de har med en undersøgelse: Hvad de gerne vil have svar på?

Derefter er der to metoder. En til at lave observationer i de enkelte udstillinger/museumsrum eller følge gæsterne rundt i udstillingerne. Og en anden metode, hvor man interviewer gæsterne om deres oplevelse. Guiden indeholder både tips til, hvordan man kan gøre det i praksis og til, hvordan man løbende kan anvende resultaterne til at forbedre gæsters museumsbesøg.

“Det er ufattelig enkelt og rigtig smart og gør det muligt som museum at få prioriteret brugerstudierne ind i årets arbejde. Og det er selvfølgelig vigtigt, fordi de kvantitative analyser måske giver svar på, hvor man er god eller knap så god. Men de fortæller ikke noget om hvorfor. Det er vigtigt som museums-professionelle, at finde ud af, hvad der fungerer, og hvorfor noget ikke fungerer, hvis man skal gøre noget ved det,” forklarer Ingeborg Svennevig.

Klare anvisninger

På Tirpitz, der er en del af Varde Museerne, formidler man på tre sprog, og når det kommer op som tekst på væggen, bliver det til rigtig meget tekst, som kan gøre gæsterne trætte. Derfor har man valgt, at gæsterne hver især bevæger sig rundt i udstillingerne med en audioguide, hvor de i stedet hører den historie, der fortælles.

Man ville derfor godt vide, om formidlingsløsningen forhindrede, at man har et fællesskab i museumsoplevelsen. Brugerstudierne viste, at det gør den faktisk ikke. Gæsterne oplever, at de er fælles om oplevelsen, selvom de lytter hver for sig.

“Alexandra Instituttet har formået at gøre guiden super tilgængelig og nem at gå til, selvom et museum ikke har arbejdet med brugerundersøgelser før. Det er vigtigt, at vi ikke kun ved, hvor folk kommer fra, men at vi også ved, hvad deres oplevelse er, altså de bløde værdier. Med observation kan vi se, om der er dele af udstillingen, som gæsterne ikke ser, for så er der måske noget, vi har gjort forkert og skal ændre på,” forklarer Anne Sofie Vemmelund Christensen, museumsinspektør hos Varde Museerne.

Få timers indsats kan give helt konkrete ændringer og forbedringer i museumsrum

Når man laver brugerstudier i museumsrum, finder man ifølge Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet ofte frem til opdagelser, som er en øjenåbner for museerne, og som de kan anvende i deres museer og udstillingsrum fremover.

“Brugerstudier er ikke kun relevante, når der skal skabes nye udstillinger, nye museumsrum eller nye museer. Ved en gang imellem at bruge vores guide og sætte nogle få timer af til at gå på opdagelse, så opbygger museerne selv viden om, hvad der virker godt. Det kræver ikke altid et kæmpestort budget at lave forandringer. Mange gange kan man komme bedre i mål med det, man vil, ved at ændre på en rækkefølge i en udstilling eller gøre noget mere tydeligt,” siger Eva Bjerrum.

På Strandingsmuseet har de kvalitative observationer også inspireret til en bedre forståelse af, hvordan udstillingerne fungerer for gæsterne. Bl.a. viser det sig, at en del af de spor, som museet har lagt ud, og som gæsterne selv skal opdage, rent faktisk bliver opdaget.

“Det var virkelig interessant at høre Alexandra Instituttets observationer og analyser af, hvor meget gæsterne fanger. Det har vi kun kunnet finde ud af ved at bruge den her metode. Planen er derfor at rulle metoden ud og få medarbejderne til at bruge den på andre afdelinger,” forklarer Ingeborg Svennevig.

Download ‘Gør-det-selv’-guiden til kvalitative brugerundersøgelser i museer her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.