Skip to main content

​Professor: Vi skal lære vores børn, at menneske plus maskine er bedre end maskine eller menneske

Nyhed   •   Apr 11, 2017 09:22 CEST

Fremtidens arbejdsmarked kommer til at blive langt mere automatiseret, og alt, hvad vi gør bliver datadrevet. Derfor vil kunstig intelligens også bliver mere udbredt. Men hvis det er os, der skal styre maskinerne, så er vi ikke bare nødt til at beherske maskinlæring. Vi er også nødt til at ændre vores mindset over for maskinerne.

Sådan lød det fra Anders Kofod-Petersen, vicedirektør på Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens på NTNU (Norges Teknisk-Naturvitenskaplige Universitet), da han holdt oplæg på Næringslivsdagen 2017, der blev afholdt den 5. april i Oslo, og som havde fokus på, hvordan digitaliseringen ændrer Norge.

- Der er så store mængder data tilgængelig nu, og vi har ofte data tilgængelige i realtid om, hvad der foregår i verden, vores virksomheder og i den offentlige sektor. Det betyder, at vi kan lave informerede beslutninger, forklarede han.

Deming: In God we trust; all others bring data

Det er ikke noget nyt i, og det har vi gjort før. Forskellen er de enorme mængder af tilgængelige data, lød det fra Anders Kofod-Petersen, der henviste til William Deming. Han er måske en af de største amerikanske borgere i det 20. århundrede og har været med til at skabe det industrialiserede Japan efter 2. verdenskrig og arbejdede efter, at hvis du har data, så kan du også træffe en beslutning.

- Det er der god mening i, fordi man kan godt tænke, at der er godt nok mange data, og hvad skal vi gøre ved dem. Det er her, at maskinlæring dukker op, fordi den kan gøre vores liv nemmere. De her maskinlæringsmetoder kan automatisere den ressourcekrævende proces, der er i databehandling. Men hvis vi skal kunne bruge metoder, så skal vi også kunne tale maskinernes sprog. På samme måde som alle mennesker har grundlæggende viden om internettet, så skal vi alle kunne lidt grundlæggende programmering, fordi det er det sprog, som vi bruger til at manipulere en maskine. Anvendt statistik er også godt at kunne, fordi det er det værktøj, man bruger til at manipulere data.

Det er de kompetencer, som alle os, der er i job i dag, skal tilegne sig. Bortset fra nysgerrighed så skal vores børn lære det samme.

Men vi skal også lære dem, at menneske plus maskine altid er bedre end menneske eller maskine. Og vi skal også træne mennesker i at være menneske, fordi det er det, som vi er rigtig gode til, og når vi kan være menneske og vi kan have vores maskine med, så kører det.

Se oplægget her: https://youtu.be/K2E47I5u_Aw

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar