Gå til indhold
ALFA Development hjemtager, 1. januar ejendomsadministration til eget team

Pressemeddelelse -

ALFA Development hjemtager ejendomsadministrationen – styrker vidensopsamling og den direkte relation til lejerne

Som led i sin langsigtede vækststrategi hjemtager ALFA Development 1. januar 2026 ejendomsadministrationen, som hidtil har været varetaget af en ekstern asset manager. Beslutningen er et centralt element i strategien om at styrke kerneforretningen, øge kvaliteten i driften og skabe en tættere og mere værdiskabende dialog med lejerne.

”Som udviklings- og ejendomsselskab har vi et langsigtet ejerperspektiv, hvor vi ønsker at gøre op med den traditionelle køb-byg-sælg-filosofi. Når et projekt står færdigt, og beboerne flytter ind, ønsker vi fortsat at være en aktiv og nærværende ejer, der sammen med lejerne udvikler boligmiljøet og høster erfaringer. Derfor vælger vi nu at tage ejendomsadministrationen hjem,” siger Andreea Kaiser, CEO og medejer af ALFA Development.

ALFA Development råder i dag over godt 250 lejemål, primært boliger, og forventer i løbet af de kommende fem år at udvide til mere end 1.000 lejemål i Storkøbenhavn og Aarhus.


Erfaring fra Living by ALFA i IrmaByen
I virksomhedens servicerede boligkoncept Living by ALFA i IrmaByen med 163 lejeboliger har ALFA Development allerede opbygget stærke erfaringer med professionel og tæt beboerdialog. Her er etableret et community-team på stedet, og beboerne har adgang til en digital platform, som samler daglig kommunikation, drift og fælles aktiviteter ét sted.

Derudover har ALFA Development gennem to år samarbejdet med Prognosecenteret, Nordens førende analysehus inden for kundetilfredshed i ejendomsbranchen, om at udvikle et målesystem for beboertilfredshed.

”Vi har et solidt erfaringsgrundlag at bygge videre på, når vi hjemtager administrationen – hele vejen fra fremvisning og udlejning til daglig kontakt og løbende forbedringer. Og vi kan se, at det virker: Når vi måler på beboertilfredsheden i IrmaByen, scorer den særdeles højt,” siger Andreea Kaiser.


Integration sikrer kvalitet og læring
ALFA Development skiller sig ud, ved at have alle primære funktioner in-house: ejendomsadministration, drift, byggeafdeling og udvikling. Med egen byggeafdeling, der overvåger kvaliteten i totalentrepriserne, sikres høj byggekvalitet fra starten. Samtidig skaber den tætte kobling mellem drift og udvikling et direkte feedback-loop.

”Når vores driftsfolk oplever, hvad der fungerer godt i praksis – og hvad der ikke gør – kan vi justere designet i næste projekt. Udtrykker beboerne for eksempel behov for mere opbevaringsplads eller bedre lydisolering, så tager udviklingsafdelingen det med i næste byggeprojekt. Den direkte forbindelse mellem drift og udvikling gør os i stand til løbende at forbedre vores boliger,” siger Andreea Kaiser, CEO i ALFA Development.

Den tætte integration mellem forretningsenhederne betyder, at ALFA Development kan reagere hurtigt på udfordringer, implementere forbedringer løbende og opbygge en stærk vidensbase, der styrker både eksisterende ejendomme og kommende projekter.


Langsigtet værdiskabelse
Med hjemtagelsen af ejendomsadministrationen konsoliderer ALFA Development sin position som langsigtet ejer og udvikler af boligejendomme. Strategien afspejler virksomhedens ambition om at forene kvalitetsboliger, effektiv drift og høj beboertilfredshed, og samtidig sikre en kontinuerlig læringsproces mellem drift og udvikling.

Emner

Kategorier

Regions


ALFA Development er en dansk, familiejet ejendomsvirksomhed med ekspertise inden for udvikling af byområder med fokus på livskvalitet og miljø. ALFA Development har gennemført større bolig- og bydelsprojekter i Storkøbenhavn, såsom IrmaByen i Rødovre og Trongården i Lyngby.

Søsterselskabet ALFA Development i Sverige står bag lignende projekter såsom Kajkanten i Malmø.

Derudover er ALFA Development en del af en virksomhedsgruppe, der nytænker branchen og dens løsninger.

ALFA Ventures investerer således i startup virksomheder med særligt fokus på bæredygtighed, biodiversitet, menneskers livskvalitet og ejendomsteknologi.

I 2022 stiftede ALFA Developments ejere, Ludvig Find og Andreea Kaiser, fonden Planetary Responsibility Foundation (PRF), hvis hovedformål er at beskytte og genoprette natur og biodiversitet gennem internationale investeringer i projekter og videndeling. Hvert år bliver en del af overskuddet fra ALFA Development doneret til fonden.

Kontakt

  • ALFA Development udvider inhouse ejendomsadministration per 1 januar _ foto kredit ALFA Development.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 2363, 654 KB
    Download
  • ALFA Development hjemtager ejendomsadministration til eget team _ fotokredit ALFA Development.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 2363, 676 KB
    Download