Pressemeddelelse -
Baslegenden Marcus Miller tilbage til Danmark
Over sin mere end tre årtier lange karriere, har Marcus Miller fastslået sin status som et musikalsk unikum, og er blevet udnævnt som en af de mest indflydelsesrige kunstnere i nyere tid. Han har vundet to amerikanske GRAMMY-priser, modtaget en Edison Award for Lifetime Achievement in Jazz og er udpeget som UNESCO Artist for Peace, for blot at nævne nogle enkelte af hans mange store milepæle.
Hans indflydelse på musikkens helt store navne er ikke at tage fejl af, og han er blandt andet kendt som en stilskaber i jazzens verden, hvor han har været tæt samarbejdspartner på tre Miles Davis album, herunder albummet Tutufra 1986, der blev hædret med to GRAMMY statuetter og betragtes som et definerende værk i jazz-legendens diskografi.
Med sublim teknik kombinerer han sin karakteristiske baslyd med alt fra funk, groove og soul. En musikalsk kunnen, der har sikret utallige globale hits som Bill Withers’ ”Just the Two of Us”, Luther Vandross’ ”Never Too Much” og en perlerække af numre med blandt andre Chaka Khan, Aretha Franklin, Herbie Hancock, David Sanborn, Eric Clapton, George Benson og Elton John.
På solosiden har Marcus Miller udgivet 13 studiealbum, samt en længere række soundtrack til prominente film. Seneste tilføjelse til hans store repertoire er det musikalsk diverse og overskudsagtige album, Laid Black, fra 2018, samt hans 2023 single ”Corcovado” i samarbejde med den Latin GRAMMY Award-vinder, Vicente Amigo.
Når Marcus Miller indtager verdens livescener, vækker hans gennemmusikalske evner ligeledes altid begejstring hos både publikum og anmeldere, og herhjemme fik publikummer i Aarhus, Odense og København senest denne fornøjelse i 2022.
I sommeren 2024 vender den legendariske bassist tilbage til Danmark med sit fantastiske band og indtager Koncertsalen i DR Koncerthuset til aften fuld af jazz og funk særklasse.
MARCUS MILLER
15. JULI 2024 - DR KONCERTSALEN, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 8. DECEMBER KL. 10
BILLETPRIS_ 480,- PLUS GEBYR
BILLETTER VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / DRKONCERTHUSET.DK
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- marcus miller
- musik
- koncert
- dr koncerthuset
All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.
All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.
Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Michael Schøt og Ruben Søltoft.