Pressemeddelelse -
Det funky fænomen Scary Pockets kommer til Danmark
Scary Pockets er efterhånden blevet et musikalsk fænomen med en roterende roster af verdensklasse musikere, der udgiver funkede live fortolkninger af populære sange hver uge. Siden deres første indspilningssession i 2017 har de udgivet over 300 videoer, der er blevet set over 2340 millioner gange i over 540 millioner minutter på YouTube, hvor deres kanal i skrivende stund har over en million subscribers. De samme numre er desuden blevet streamet 117 millioner gange på Spotify, hvor de har 640.000 månedlige lyttere.
Ensemblet er således blevet et populært islæt på internettet, og de har i skrivende stund haft over 200 forskellige musikere involveret, inklusive all-stars som David Ryan Harris, Larry Goldings,
John Scofield, Joey Waronker, John Mayer, Darren King, Sean Hurley, James Gadson, Darren
Criss, Antwaun Stanley, Judith Hill, Bruno Major, Reeve Carney, Derek Hough, Bill Wurtz, Joey
Dosik, Lee Sklar, Joe Bonamassa, Theo Katzman, Rachael Price, Lizzy McAlpine, and Joshua Radin, for blot at nævne nogle få..
I 2024 rammer Scary Pockets verdens livescener med deres fede funk, hvor bandet vil bestå af Ryan Lerman (medstifter og guitarist) samt et udvalg af fanfavoritter fra det roterende hold af musikere. Danske fans kan nu ligeledes glæde sig til liveoplevelsen, som kommer til Pumpehuset i København til februar.
SCARY POCKETS
6. FEBRUAR – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 20. SEPTEMBER KL. 11
BILLETPRISER FRA: 250,- PLUS GEBYR
BILLETSALG: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- musik
- koncert
- funk
- scary pockets
- tour
All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.
All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.
Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.