Pressemeddelelse -

Det storhittende countrytalent Zach Bryan kommer til Danmark

Zach Bryan har sine rødder i den lille by Oologah, Oklahoma, og hvor det for nogle kunstnere kan være en hæmsko at være vokset op i en by med under 1500 indbyggere, er Zach Bryan stolt af sine small town roots, som han har gjort til en del af DNA’et i sin musik.

Han har trods sin beskedne alder en 7 år lang karriere i den amerikanske flåde bag sig, og hans gennembrudsøjeblik opstod på sociale medier via videoen til sangen ”Heading South”, som blev optaget på en telefon udenfor flådebarakkerne. I videoen ser man en svedig Zach Bryan en glohed aften krænge sjælen ud til ordene, han havde skrevet kun ti minutter forinden – et øjeblik så autentisk og råt, at videoen hurtigt blev set af millioner af mennesker.

Trods den nyslåede country-troubadours internetsucces, var der ikke meget opbakning fra Nashville, der historisk set har haft enorm indflydelse på den mainstream countryscene i USA. Alligevel lykkedes det Zach igen at gå viralt på TikTok med sangen ”Something In The Orange”, der i skrivende stund er blevet streamet næsten 300 millioner gange på Spotify.

Sangen er ligeledes at finde på hans album American Heartbreak fra 2022, der gik direkte i top-5 på Billboard 200, og markerede hans major label debut. I januar udgav han singlen ”Dawns” sammen med popsensationen Maggie Rogers, og nu er Zach Bryan klar til at vinde koncertpublikums hjerter i hele verden, når han drager på sin The Burn Burn Burn Tour i 2023. Danske fans kan glæde sig til at opleve ham for første gange herhjemme i Store VEGA til april.


ZACH BRYAN – THE BURN BURN BURN TOUR

30. APRIL 2023 – STORE VEGA, KØBENHAVN

REGISTRERING TIL BILLETSALG VIA: www.aegp.uk/ZBRYAN

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • koncert
  • musik
  • zach bryan

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale

  • Den engelske hjerteknuser James Bay besøger Danmark til sommer

    Singer-songwriteren James Bay, der blandt andet står bag megahits som ”Hold Back The River” og ”Let It Go”, bringer fællessang og engelsk charme til Danmark, når han indtager Store VEGA i København med sine storladne folk-rockede og sjælfulde ballader 13. juni 2023.

  • Kiefer Sutherland giver koncert i Danmark

    Den amerikanske stjerneskuespiller Kiefer Sutherland besøger Danmark med sit band, og giver koncert på Eventpladsen ved Arena Aabenraa den 14. juli 2023.

  • Endelig! Gavin DeGraw kommer til Danmark

    Den amerikanske sanger og sangskriver besøger endelig Danmark til efteråret med sine mange ørehængere. Danske fans kan glæde sig til koncerter med Gavin DeGraw i både Aarhus og København til september.

  • Brass Against bringer blæs og protestmusik til København

    Til efteråret får Danmark igen besøg af det multitalentfulde musikkollektiv Brass Against, der med deres inspirerende politiske kant og musikalske overdådighed, indbyder til både dans og handling i Store VEGA 31. oktober.