Pressemeddelelse -

Det storstreamende metalcoreband Polaris kommer til Danmark

De ligger i krydsfeltet af angst og katarsis: Det australske metalcoreband Polaris blander metal, progressive/post-rock og elektroniske elementer med melodiske hooks. Det hele er bundet sammen af tekster, der ofte omhandler livet skyggesider, så en koncertoplevelse føles som en form for renselse af alle dine skavanker og bekymringer.

Bandet, der består af vokalist Jamie Hails, guitarist Rick Schneider, bassist Jake Steinhauser og trommeslager Daniel Furnari, har siden 2012 eksperimenteret med en lyd, der var progressiv i sit udtryk og mørk og intens i sin opdagelse i sangteksterne. Skyld, skam, død er ikke fremmede emner for medlemmerne, der har tre studiealbum og tre EP'er i bagagen. Den seneste udgivelse er albummet Fatalism, der kredser sig om følelsen af fortvivlelse og dystopi, som har været bandets overordnede oplevelse af verdenssituationen de sidste par år.

Kom ind, og tag alle dine skygger og dæmoner med. Det bliver mørkt, hårdt og godt!

POLARIS - FATALISM EUROPE / UK TOUR 2024
28. MARTS - PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 16. OKTOBER KL. 11
BILLETPRIS: 260,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK / PUMPEHUSET.DK

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • polaris
  • koncert
  • musik
  • metalcore

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale